★★★★☆☆
Staffan Valdemar Holm har skåret alt ydre pragt væk fra Giuseppe Verdis AIDA på Malmø Opera. Bortset fra 14 dystre søjler samt en lang række stole forbliver scenerummet nøgent. Det får i passager denne AIDA til at ligne en koncertopførelse fremfor en teateropsætning, men omvendt betyder det, at sangen og musikken kommer i fokus.
Det kunne sagtens have været en fatal beslutning, men på Malmø Opera fungerer det, fordi Staffan Valdemar Holm har et hold eminente sangere til sin rådighed. Deres alder og andre elementer i deres fysiske fremtoning har tilsyneladende ikke interesseret iscenesætteren synderligt, hvorved deres musikalske og dramatiske formåen træder i forgrunden – fornemt støttet af dirigenten Ralf Kircher og de øvrige formidable folk i såvel kor som orkester.
Kelebogile Besong er en betagende AIDA, rørende og lidenskablig på samme tid, og udstyret med en hjerteskærende klokkeklar røst. Men også Tuija Knihtila synger med både saft og kraft i rollen som kongens datter.
Danske Per Bach Nissen har ligeledes æres af sin indsats som kongen, og så bør man heller ikke glemme Lars Cleveman som Radamès, Taras Shtonda som Ramfis samt Fredrik Zetterström i rollen som AIDAs far, Amonasro.
Staffans Valdemar Holms genistreg i sidste scene ville det være synd at afsløre på forhånd, men at den udvider dramaet og inddrager omkostningerne ved at følge den store kærlighed, gør på een gang historien mere nærværende og nutidig, end det ofte er tilfældet.
