OUR MAN IN TEHRAN

★★★★☆☆

Dokumentarfilmen OUR MAN IN TEHRAN anskueliggør den politiske virkelighed bag Ben Aflecks Oscar-belønnede film "Argo".

Vi får indsigt i den iranske Shahs særlige tilknytning til USA og i særdeleshed Jimmy Carter, men filmens hovedperson er dog den kanadiske ambassadør Ken Taylor, der tager beslutningen om at skjule og senere udsmugle seks amerikanske diplomater fra Teheran.

Instruktørerne Drew Taylor og Larry Weinstein har fået en række underholdende interviews bl.a. med de daværende ansvarlige kanadiske ministrer og det giver nye og ikke ukritiske perspektiver på hele Argo-eventyret.

Men ellers fremstår OUR MAN IN TEHRAN som et skoleeksempel på hvordan man laver en velfungerende dokumentarfilm i klassisk stil – dog uden de stor overraskelser hverken i form eller indhold. Er man interesseret i emnet bør man dog ikke snyde sig selv for dette solide stykke arbejde.