★★★★
☆
Det berømmede hotel har muligvis stadig en del mangler, men rollelisten anført af Dame Maggie Smith og Dame Judi Dench er i en klasse for sig. Man hygger sig skamløst, når de damer udveksler spydigheder, men man røres også, så tårerne trænger sig på, når sårbarheden får lov at titte frem hos disse to seje madammer.
Filmen virker nogenlunde på højde med etteren, selvom nydelige Richard Gere rent spillemæssigt er en ringe erstatning for Tom Wilkinson. Judi Dench har også mindre at lave denne gang, men gør alt med den naturlige sødme, som vi elsker hende for. Intet under, at Bill Nighy går rundt og er så forelsket i hende, nu hvor hans kommende ex (sprøde Penelope Wilton) tilsyneladende har fået andre interesser.
Ronald Pickup er kær som alkoholiseret ægtemand, der får lov at prøve kræfter med et åbent ægteskab, og Dev Pastel skifter mellem at være irritende og sjov, indtil han dukker op i filmens smukkeste scene.
Den involverer selvsagt Dame Maggie Smith, der denne gang naturligvis har fået mere plads til at malke enhver replik for dens muligheder. Filmen munder ud i en sand kærlighedserklæring til hende, og John Madden er ikke ene om at forgude hende. Som det engelske sprogs fineste repræsentant igennem årtier har Dame Maggie Smith været hjørnestenen indenfor skuespilkunsten, og hjertet i den vedvarende TV-succes "Downton Abbey". Hvem der bare skulle bo på hotel med hende…
