★★★☆☆☆
Den noget overvurderede skuespiller og instruktør Sean Penn synes fast besluttet på at etablere sig selv som action-stjerne at dømme efter dette projekt, hvor han ikke skyr nogen chance for at blotte sin muskuløse overkrop. Der er tilsyneladende heller ingen grænser for hvad han som tidligere lejesoldat kan klare, og mens den ene modstander efter den anden falder død til jorden, formår Penns lejesoldat gang på gang at overleve. Penn er medforfatter til filmen og således medansvarlig for at tildele vor helt en mystisk og livstruende sygdom, der gør alle hans meritter så meget desto mere utroværdige.
Plottet virker også i sig selv noget forvrøvlet, men skurkene er naturligvis de multinationale selskaber, der uden hæmninger udnytter ulandenes naturressourcer til egen vinding. Aktionsekvenserne virker et langt stykke af vejen ligeså forudsigelige, indtil vi lander i en arena for tyrefægtning.
Penn giver os det vanlige mopsede machoattituder, og filmens kvindelige hovedrolleskuespiller virker som altid inden for denne genre valgt på grund af udseendet.
Det bliver derfor birollerne, som løber med vores opmærksomhed, for de er uhyre stærkt besat. Javier Bardems som flosset gavflab, Ray Winston som trofast ven og Idris Elba som stilfuld agent gør det alle glimrende, men mest raffineret forekommer Mark Rylance som den slibrige Cox. Den Tony-belønnede Shakespeare-skuespiller overbeviser fuldkommen som jovial men langt fra ufarlige sikkerhedschef med en fortid som gruppeleder for lejesoldater.
Instruktøren Pierre Morel, der stod bag den første og bedste af de antikvariske TAKEN-film, formår dog ikke at hæve filmen som helhed over det jævne, og det er i grunden sært med sådan et hold.
