★★★★☆☆
To ugifte par bor dør om dør i et fremmed land, hvor optøjerne tager til samtidig med, at de fire prøver at holde ferie. Men det interessante i Magnus Dahlströms nye stykke er, at det evner de ikke. Udsynet til og indsigten i den nye verden såvel som deres egen forekommer minimal, og alle er de hver på deres måde låst fast i deres egen situation: Fra Charlotte E. Munksgaard forbitrede societybitch og Morten Hauch-Fausbølls seksuelt frustrerede glatnakke til Birgitte Prins’ utilpassede nervebundt og Pauli Rybergs konfliktsky mandsling bliver vi på både tankevækkende og festlig vis konfronteret med vores manglende evne til at se udover os selv. For disse mennesker synes blot at være betragtere af livet, turister i deres egen tilværelse, trods stadig mere forkrampede forsøg på at deltage.
I første akt møder vi parrene på hver deres balkon – en mulig reference til Noel Cowards klassiske komedie "Privatliv"? -, men karakterene i TURISTER virker endnu mere selvvoptagede, og deres forundring og ubehag ved det, de ser, bunder primært i deres egne forkrøblede sind. Det kommer i anden akt til udtryk i et vidunderligt mislykket kostumebal henlagt til et dødsygt forladt diskotek. Her gør de fire et sidste næsten rørende forsøg på at ændre sig, at være nogen andre end dem, de desværre er, og det må naturligvis gå gruelig galt.
Dahlströms force er i højere grad de mærkværdigt tvetydige replikker og i mindre grad struktur, men man kan ikke fratage ham et skarpt blik og en fin fornemmelse for at skildre mennesker, der i den grad har behov for at se indad, før de formår at se ud. Og i Kamilla Bach Mortensens sanseligt nysgerrige instruktion får forestillingen på Teatret Får302 en bizar fascinationskraft, man ikke ville have været foruden.
