★★★★★☆
På Teater V i Valby har man aldrig været bange for at tage udfordringer op. Således har teaterchefen Pelle Koppel valgt at spille en moderne udgave af William Shakespeares velnok mest vanskelige komedie, Stormen ("The Tempest").
Nogen husker måske John Barrymore eller John Gielgud som fortælleren Prospero i diverse filmudgaver, og senest har Helen Mirren givet sit bud på rollen i en ny og ikke uinteressant filmversion. Herhjemme kender vi bl.a. stykket for Erik Mørk-udgaven på det nuværende Aveny-T, og på Teater V har man tildelt Ellen Hillingsø rollen som den livskloge Propero.
Hillingsø har en magtfuld sceneoptræden og autoritet i stemmen. Pointen i, at rollen bliver spillet af en kvinde, synes primært at være, at den rolle ligeså godt kunne være spillet af en kvinde som en mand, og det er faktisk en god pointe. Især når man tænker på, at mænd i århundreder har spillet samtlige Shakespeare-roller uden krav om dramatisk forsvarlighed.
Omkring Hillingsø træffer hendes klassekammeraterne fra teaterskolen nogle modige valg, og ikke uden virkning. Mads M. Nielsens ekspressive portræt af slaven Caliban og Peter Reichhardts tungsindige Antonio gør hver på deres måde indtryk, ligesom også Camilla Bendix som den dukkede Miranda og Mette Kolding som Antonios dystre hustru har deres momenter. Teaterchefen selv morer på grotesk vis som tjener, især når han i slow-mo tempo kommer trillende med sit lille rullebord.
Lydia Bunks iscenesættelse mystificerer mere end den forklarer, og det gør i al fald ikke forestillingen nemmere tilgængelig for det store publikum. En overordnet ide kan være svært at få øje på, selvom man fornemmer en kollektiv ånd, og en vis fascinationskraft kan man ikke fratage forestillingen.
Nadia Nabil Korsbæk fremhæver i såvel scenografi som kostumer det odiøse og det bizarre, mens Jonathan Hjorts ganske opfindsomme lydkulisse understreger det uudgrundelige og mærkværdige ved denne livsrejse.
MEN LEVER MAN? er med andre ord en forestilling, der kommer til at dele vandene. Nogen tør måske aldrig se en Shakespeare-forestilling igen, men andre vil forhåbentlig søge til bogreolen eller biblioteket for i højere grad at trænge ned i denne sært dragende tekst.
Under alle omstændigheder fortjener Teater V ros for dette modige teaterudspil i en tid, hvor al teater synes i fare for at blive overforklaret eller reduceret til stand-up comedy. MEN LEVER MAN? bevarer sine hemmeligheder.
