REUMERT 2014

★★★★☆☆

Reumert-prisuddeling var i år formet som en Shakespeare-inspireret teaterforestiilling. Ganske forfriskende i starten men også en smule anstrengt, når man skulle skabe overgange til det som hele aftenen burde dreje sig om, nemlig prisuddelingerne. Så selv om Tammi Øst lyste op som Reumert-negligeret primadonna med dødsdrift, sad man alligevel med en fornemmelse af, at de mange ressourcer kunne være brugt mere konstruktivt.

Årets danseforestilling gik ganske fortjent til Granhøj Dans for deres grænsesøgende RITE OF SPRING – EXTENDED. Bagmændene Granhøj Dans vandt sidst for MEN & MAHLER, der vender tilbage til København i den kommende sæson, og også RITE OF SPRING – EXTENDED er et gensyn værd.

Også årets danser Alban Lendorf har prøvet at vinde før, og sågar vundet titlen “verdens bedste danser”. I år gjalt Reumert-prisen tre kongelige forestillinger, men nok i særdeleshed MANON.

Aalborg Teater sejrede fortjent over både SKAMMERENS DATTER I og II” samt HAR DU SET MIN NISSEHUS. MOR? i kategorien Årets musikteater/show med deres forbedring af filmen “En Kort en lang”. Her var Peter Langdals anmelderroste PIGEN MED PARAPLYERNE overraskende nok ikke nomineret.

Det var Kaya Brüel dog for sin birolle i samme forestilling, men måtte i lighed med Elsbeth Steentoft fra SPØRG DE VOKSNEse sig besejret af den jubilerende Margrethe Koytu fra VARMESTUEN, der ganske fortjent indbragte Anna Bro prisen som årets dramatiker.

Man havde i sangerkategorien noget kontrovercielt kun nomineret operasangere og blandt disse sejrede Den Jydske Operas Henriette Bondo-Hansen for LUCIA DI LAMMERMOOR. Det Kongelige Opera løb dog endnu engang med prisen for årets Opera, denne gang OTELLO, skabt med en genbrugsscenografi, der primært bestod af en stor træklods.

I det hele taget modtog Det Kongelige Teater igen i år så mange priser, at man kunne få mistanke om, at det var de eneste forestillinger som alle juryens medlemmer havde set. Mest fortjenst syntes årets særpris, der gik til den modige BOYS DON’T CRY. Mere problematisk synes valget af den kødlige men også en smule hule METAMORFOSER. Samme forestilling kunne bryste sig af årets scenograf, Pelle Steen Christensen, der også var nomineret for SANDMANDEN og TRANSFORMATOREN.

Selv mandlige hovedrolle gik til en kongelig skuespiller, nemlig Søren Sætter-Lassen for hans comeback-rolle i FADEREN. Hans Holtegaard var også nomineret for sin hovedrolle i PARASITTERNE, men favoritten havde velnok været Thure Lindhardt for en uforglemmelige teaterpokal-belønnnet præstation i DEN MYSTISKE SAG OM HUNDEN I NATTEN.

Årets børne/ungdomsforestilling blev Opgang2s 4 EVER og de ti talentpriser understregede, at Reumert-komiteen også er flinke til at hylde lovende nye navne. Trods sin unge alder løb Andreas Jebro med prisen for mandlige birolle, og det var i al fald en fysisk kraftpræstation, han leverede i den syrede farce-fortolkning, DEN SPANSKE FLUE.

At Aalborg Teaters Morten Kirkskov ikke fik instruktørprisen for sin fornyelse af den danske klassiker INDENFOR MURENE, som flere anmeldere kaldte årets forestilling, forekom urimeligt. Ikke fordi Madeleine Røn Juul havde skuffet med sine tre velspillede forestillinger, men det havde været solidt traditionelt teater, der ikke pegede fremad.

Men de to stjerner i INDENFOR MURENE hentede sig heldigvis begge priser. Marianne Høgsbro modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle og hendes Fru Levin må også betegnes som et karrierehøjdepunkt. Men Christine Albeck Børge og Marie Louise Willle havde også været gode bud i kategorien med henholdsvis

BOYS DON’T CRY og ALL YOUR DREAMS COME TRUE. Mest urimeligt forekom det dog, at Sue Hansen-Styles dybt bevægende og begavede portræt af en kræftpatient ikke fik tilstrækkeligt med opmærksomhed af den samlede Reumert-jury.

Endelig fik Henning Jensen hædersprisen for sin uforlignelige karriere. Nu inklusiv en eminent Hr. Levin på Aalborg Teater. Valget viste sig ikke blot populært, men også yderst fortjent, og udløste hele to ovationer – også fra Kronprins Frederik og Prinsesse Mary. En vidunderlig kulmination på en aften, der trods alt bød på flere lyspunkter end skuffelser, og som teaterbranchen efterhånden har lært at nyde for det, den bør være: En teaterfest.