★★★★★☆
Selvom koncerten ifølge billetten startede kl.18, måtte men vente det meste af tre timer førend verdens førende boyband gik på scenen.
Forinden blev vi dog forkælet med det mere rockede opvarmningsband McBusted, hvis medlemmer i bogstavligste forstand sprang over hinanden for at komme ind på scenen og trykke den af. Der var bestemt kraft i stemmerne og spræl i sceneshowet med et højdepunkt i den akustiske ballade “Never Will Be Good Enough For Her”. Et interessant bekendtskab som også Roskilde-festivalen burde kigge nærmere på.
Men det var naturligvis ONE DIRECTION, som 2 x ca. 40.000 tilskuere var kommet for at se. Og at dømme efter publikumsreaktionerne før, under og efter koncerten leverede de varen, selvom for megen digital leg på storskærmene truede med at hægte dem af.
Det relativt unge publikum (omkring 20 år i gennemsnit og ca. 80 procent piger formodentlig) kunne tydeligvis de fleste tekster udenad og deres trøjer og ansigter viste, at hovedparten var på fornavn med sangerne.
Zayn så lidt træt ud ved koncertens start, men kom til sin ret som sanger i de stille ballader og i falsetten.Han er nok den af de fem guttere, der gør sig bedst på billeder, men på en scene er det helt klart Harry Styles, der løber
med opmærksomheden. Intet under, at man i de britiske medier overvejer, om Harry Styles forbereder en solokarriere, for han har afgjort entertainer-genet og en ikke ubetydelig scenisk karisma.
Men alle i gruppen kan synge – det gælder også gavtyven Louis, den solide Liam og den såre almindelige Niall. Og så er der efterhånden nok gode sange på repertoiret til en hel koncert. Fra startskudet med “Midnight Memories” over den populære “What Makes You Beautiful” til den intime “You and I” og den episke “The Story of My Life”. Der rundes af med “Best Song Ever”, hvad den ikke er, men blot en effektiv afslutning på en boyband-koncert, man ikke behøver at være flov over at ha overværet.
