★★★★☆☆
Danmarks flittigste dramatiker, den nyligt Reumert-nominerede Tomas Lagermand Lundme, har skrevet det tekstmæssige grundlag for HISTORIEN BAG MUREN, en slags poetisk collega om møder mellem ofte højest forskellige mennesker.
Som producent på forestilling står Glad;Teater, hvilket betyder at udviklingshæmmede medvirker i forestillingen. Det fine ved Rhea Lemans iscenesættelse er, at hun ikke forsøger at udviske forskellene mellem skuespillerne, men tværtimod bruger disse forskelle til de medvirkendes fordel.
Blandt skuespillerne glæder man sig over Jannie Faurschou og hendes kuvøseguf-elskende milf, der til tonerne af Mahler har en “Døden i Venedig”-agtig dater yngre mænd. Faurschou spiller disse scener både med en stilfærdig ynde og et lille glimt i øjet.
Thomas Corneliussen bidrager først og fremmest fysisk til forestillingen, og hans grimasser synes en smule udvendige.
Men når Chaplins musik lyder i de tunge øretelefoner, vi har på under hele forestillingen, fungerer hans plastiske komik og så er han på hjemmebane.
Publikum sidder bænket på Vor Frue Plads skrådt over Københavns Universitet, hvorfra en bøs buste af Niels Bohr holder styr på tropperne. Publikum kunne frit passere rundt om skuespllerne, og flere fodgængere stoppede og kiggede på, men kunne kun høre skuespillerne tale.
Men i sidste ende bliver det den spilleglæde, man møder hos Siri Vikesaa, Marie Lisbjerg Poulsen og Sanjin Fischer, der gør en – nå ja – glad.