Tivoli Festivalen 2014

Tivolis koncertsal:

MARIA FONTOSH & GÖTEBORG UNIVERSITETS SYMFONIORKESTER

★★★★★☆

Et af de utvetydige højdepunkter på den imponerende 4-måneders klassik musikfestival i Tivoli blev mødet mellem den russiske sopran Maria Fontosh og den unge universitetsorkester fra Göteborg.

På trods af en til tider noget nonchalant indsats fra dirigentpodiet af Kjell Ingebretsen formåede universitetsorkesteret at vise sit værd. Især uddraget fra "Fyrst Igor" (inkl. den vidunderlige melodi, som musicalelskere kender som "Strangers in Paradise" fra "Kismet"), men også den grandiøse finale gav de unge musikere lejlighed til at vise deres format.

Den flotte orkestrale indsats blev forgyldt af aftenens solist, Maria Fontosh, der vandt sig mange nye fans denne aften.
Mange har tidligere på sæsonen betalt i dyre domme for at høre sangen til månen fra "Rusalka" i Operaen, men Maria Fontosh formåede at overgå den udgave med sin betagende klare stemme og sit uforlignelige sceniske nærvær. At hun også kunne synge uddrag fra så forskellige værker som "Eugen Onegin" og "Barberen i Sevilla", vidner om et alsidigt talent, men det var med de sarte ariaer som "O mio bambino caro", at hun for alvor smeltede vore hjerter.

De spontane stående applauser, der opstod undervejs i koncerten, understregede, at her havde vi besøg en virkelig verdensstjerne. Tivoli – såvel som Operaen – gør klogt i allerede nu at sikre sig Maria Fontosh til kommende opgaver.

Tivolifestivalen varer frem til 4. september, og man kan læse mere om koncerterne – heraf flere gratis – på tivolifestival.dk