★★★★★☆
“Hello, I am Johnny Cash”. Sådan præsenterer to rappe kvinder sig på Café Livas lille scene – iført stramme sorte jeans og sorte skjorter. Dermed afvæbnes selv det mest bekymrede publikum, der måtte være nervøs for, om så maskuline sange som Johnny Cashs overhovedet kunne synges af kvinder. For uden at forfalde til banal socialrealisme (“det skal jo ligne”), så blev det
bare slået fast: Vi er Johnny Cash – og sådan er det!
Det gav kvinderne – Astrid Højgaard Lundgreen og Frederikke Maarup Viskum – et maksimalt musikalt frirum, som de udnyttede ganske formidabelt. Og støttet af Mads M. Nielsens detaljerige og ganske originale instruktion blev der sågar plads til at kunne lege med kønsforskellene, uden at man på noget tidspunkt forrådede Johnny Cash.
Lasse Schmidt vekslede virituost mellem guitarer og banjo, og skabte den helt rigtig baggrund for kvindernes sanglige
udfoldelse. Og hold da helt kæft, hvor kunne de synge! Musical-Akademiet i Fredericia har virkelig være rugekasse for en række nye talenter, der allerede har sat deres præg på den danske teaterscene, men disse kvinder har også mere, end man kan lære på selv det bedste Akademi.
For at synge Johnny Cash kræver det både dybde og sjæl – og det kan for mange kunstnere tage flere år at nå hen til. Men denne aften nåede både Frederikke Maarup Viskum og Astrid Højgaard Lundgreen ind til en smerte, som gjorde dem til fortrinlige fortolkere af uforglemmelige Cash-sange som “Give My Love To Rose”, “Don’t Take Your Guns To Town” og – måske allersmukkest “I Still Miss Someone”. Både sammen og hver for sig fik de os til at lytte efter ordene på en ny måde, og indse, hvilken eminent sangskriver Johnny Cash faktisk var.