af
Bo Heimann
(Forlaget Lemuel Books)
★★★★☆☆
Bag titlen LENNONS LÆNGSEL gemmer der sig ikke en John Lennon-biografi i traditionel forstand, men snarere et forsøg på at afdække sammenhængene mellem de psykiske traumer som John Lennon oplevede i sin unge år og de tekster, som han, The Beatles m.fl. gjorde til folkeeje.
Forfatteren Bo Heimann har bl.a. skrevet en del bøger om bevidsthedsudvikling, et emne som også John Lennon blev optaget af efter mødet med Yoko Ono. Bo Heimann skriver bogen i et flydende og umiddelbart tilgængeligt sprog, der gør bogen brugbar også uden for akademiske kredse.
Efter et kort forord og en indledning, når vi frem til sagens kerne, nemlig Lennons ord, og Bo Heimann har klogeligt valgt at inddele bogen i sange fremfor kapitler. Uanset om man er enig eller uenig med Bo Heimanns tolkninger, så tager han os med ind i John Lennon-land på en måde, som mere biografi-orienterede bøger om Lennon ikke har gjort. Skal man tro Bo Heimann, så kommer John Lennon sig aldrig helt over moderens død, og Yoko Ono fremstår primært som en modererstatning, og i mindre grad som den selvstændige kunstner, der for nyligt viste sit værd med en anmelderrost udstilling på Louisiana.
LENNONS LÆNGSEL demonsterer – muligvis imod hensigten – at ikke alle Lennons ord var guld, og at grænsen mellem det banale og det geniale er smal. Men Bo Heimanns begejstring og indsigt smitter i sidste ende, så resultatet bliver næsten uundgåligt, at man får lyst til genhør med flere af sangene.
