★★★★☆☆
Ingen sommer uden Cirkusrevyen – det står fast. For selvom revyen i år ligger en smule under det høje niveau, vi har vendet os til, så er der stadig mange gode grin at få på dyrehavsbakken.
Man måtte dog væbne sig med tålmodighed ved premieren. Dels gik der over en halv time, før revyen rent faktisk begyndte. Dels havde første halvdel af revyen en del svage numre. Men efter en veloplagt anden del, var de skuffende numre næsten glemt, og revyens højdepunkter tog fokus.
Niels Ellegaards særlige talent for at spille evnesvag gjorde et i grunden åndet nummer om hjem-hash til et af revyens sjoveste, og hans ballet med Henrik Lykkegaard – i el-drevne kørestol – havde både poesi og sødme.
Samme Lykkegaard tog endnu en runde med Anders Fogh, som han stadig laver bedre end nogen anden. Der var dog ingen aktuel grund til det, så man brugte nummeret til at komme med stikpiller til Ruslands gale leder. Lykkegaard kunne også afslører, at årets vindersang ved det international melodi grand prix i København trods den engelske titel “Rise like a Phoenix” i virkeligheden handler om uønsket hårvækst.
Vicki Berlin havde den svære opgave at skulle erstatte Ditte Hansen. Efter et uinspireret solonummer i første akt, kom hun mere til sin ret i anden del som en af de mere forfærdelige unge mødre. Til gengæld er parodier ikke Vicki Berlins force, og et ellers skægt nummer om SFs skiftende profil – vittigt illustreret med en meget omskiftelig rulletekst – viste, at her kan hun stadig lære noget af Lisbet Dahl.
Revydronningen Dahl bliver også bedre og bedre til at lave Lars Løkke, og så er det altid en lille fest i sig selv til premiereaftenen at se den travle instruktrice forsøge at mime sig igennem åbningsnummeret, hvis tekst hun tydeligvis ikke har lært endnu.
Et flot dansenummer med computeranimerede dråber gjorde lykke hos publikum, der også kom med på en Ulf-selfi…eller som den selvfølgelig blev omdøbt: en Ulfie.
Men hvad med Ulf Pilgaard? Jo, han slår atter til som rigmand i skattely takket være et velskrevet nummer af veteranen Carl-Erik Sørensen og gir den med præcis diktion som den yndigste Yahya Hassan, man skal vente at se denne sommer. Og så formår Ulf Pilgaard endnu engang at udvikle sin dronning Margrethe, der oplever øget arbejdspres pga af regeringsrokader og en endeløs række lovforslag.
Så selvom andre Cirkusrevyer har været velsignet med bedre og mere aktuelle tekster, så får Lisbet Dahl og co. alligevel taget de fornødne stik hjem, så Cirkusrevyen også i år kan kaldes en succes.
