★★★★★☆
Juliette Binoche føjer endnu en glansrolle til de efterhånden mange i det bevægende drama A THOUSAND TIMES GOODNIGHT. Her spiller hun krigsfotografen Rebecca, der udsætter sig selv og sin familie for et voldsomt psykisk pres, da hun kommer slemt til skade på en opgave i udlandet.
Den norske instruktør Erik Poppe er i Danmark mest kendt for skæve film som “Hawaii, Oslo” og “Æg”, men har faktisk selv en fortid har krigsfotograf. Det giver filmen en autencitet – også når vi er i Afghanistan – og bidrager til at gøre historien i A THOUSAND TIMES GOODNIGHT.
Splittelsen mellem familie og arbejde har Nicolai Coster-Waldau givet kunne relatere til nu hvor karrieren for alvor har fået et internationalt præg, og det er rart at se ham spille en type, hvor fysikken ikke er i højsædet, selvom skægget ved gud er uklædeligt.
Også filmens unge spillere har ære af filmen, men det bæres først og sidst af vidunderlige Juliette Binoche. Vi har stadig hendes glansrolle som den aldrende Camille Claudel til gode, men godt at vi nu med A THOUSAND TIMES GOODNIGHT igen kan se hvilken sårbar kunstnerinde hun stadig kan være, efter den ligegyldige “Elle”.
Enkelte replikker skærer lidt i ørerne og Amand Amars smukke underlægningsmusik bruges passager lidt for flittigt, men A THOUSAND TIMES GOODNIGHT fremstår dog som en som en sober film om et vanskeligt og desværre stadig meget relevant emne.
