★★★★☆☆
Instruktøren Rune David Grue scorer med SANDMANDEN et teatermæssigt hattrick i denne sæson efter succeserne “White Girl” og “Hærværk”. Han får nemlig skabt den helt rigtige gyser-atmosfære godt hjulpet Palle Steen Christensens periodesikre scenografi og kostumer. Nævnes bør også Jonas Bøghs præcise lysdesign, der synes at have hentet inspiration fra klassiske gyserfilm som “Frankenstein”,”Gaslys” og “Vindeltrappen”.
Astrid Øyes uhyre velfungerende bearbejdelse af E.T.A. Hoffmanns moderne klassiker får også scenisk liv igennem de velplaccerede skuespillere. I centrum som Nathanael står en tilpas paranoid Mikkel Arndt. Marie Rossing spiller hans naive udkårne med både lidenskab og humor, mens Marie Dalsgaard forbløffer såvel sangligt som fysisk som den dukkede Olimpia. Nicolai Dahl Hamilton har også sine øjeblikke som Claras meget dedikerede broder. Og sjældent har man set Morten Suurballe og Anders Hoves dæmoni udnyttet så godt på scenen.
SANDMANDEN er med andre ord en fornøjelse, mens den står på, men noget dybt indtryk gør den trods alt ikke. Velfortalt og umiddelbart underholdende teater på en royal scene skal man dog ikke kimse af.
