★★★★☆☆
En af de mest bemærkelsesværdige dokumentarfilm på årets Sundance-festival var Shaul Schwatz’ NARCO CULTURA. Et
parallelportræt af to mexikanere, hvis daglige liv påvirkes af de stadig mere brutale narkobander.
Juarez er ikke blot titlen på en underkendt Bette Davis-film, men også navnet på den mest voldelige by i Mexico. Her myrdes der dagligt et menneske, ofte en tilfældig, blot for at skræmme byens borgere til at betale penge til narkobander.
Vi følger dels en politimand, der synes at være på en umulig opgave med at opklare det voksende antal drab, og dels en
tidligere straffer, der med opbakning fra narkobanderne så småt har fået karriere ud af at synge sange som lovpriser
skurkene.
Filmens force er, at den gør os bevidst om, at narkobanderne i Mexico trods en heroiske indsats fra flere sider faktisk bliver stærkere, og at der i kølvandet på dette nu er opstået en egentlig narkokultur, som virker uhyre omfattende og velorganiseret. Derfor synes den idealistiske politimands arbejde næsten omsonst, når store befolkningsgrupper indirekte bakker op om en narkokultur, der gør blodtørstige bandeledere til forbilleder for helt unge mennekser.
