LONDONS WEST END
★★★★★☆
DRONNINGEN AF WEST END
Dame Angela Lansbury vender tilbage til fødelandet i triumf – og med en æres-Oscar i kufferten.
Selvom Londons teaterkvarter West End domineres af Tony-belønnede moderne musicals som "Once" og "The Book of Mormons", så er det den 88-årige Angela Lansburys næsten naturstridige præstation i Noel Coward BLITHE SPIRITS, der er på alles læber. Der er nemlig ikke blot tale om et nostalgisk gensyn, men om en knivskarp skuespillerinde på sin kunsts højde. Et enkelt blik, den mindste gestus, og Gielgud-teatret runger af latter.
Dame Angela Lansbury er faktisk født i London, men kom til USA, da anden verdenskrig brød ud, og var kun en teenager, da hun fik sin første filmrolle. Filmen hed "Gaslys", og er et paranoia-drama i lækker indpakning a la Alfred Hitchcocks "Rebecca", og idag mest kendt for at have indbragt Ingrid Bergman en Oscar. Men man bemærkede også den unge Angela Lansburys indladende stuepige i en grad, at hun opnåede en Oscar-nominering. Allerede året efter slog hun fast, at talentet holdt med den mesterlige Oscar Wilde-filmatisering "The Picture of Dorian Gray". Her spiller hun en markant birolle, som fatalt tillidsfulde syngepige, og får samtidig lejlighed til at demonstrere sin evne til at fortolke en sang med nummeret "Goodbye little yellow bird".
Herefter følger flere småroller i Judy Garland-musicals samt roller som ofte lidt ældre kvinder i historiske dramaer. Genremæssigt favner hun alt, men kommer nok mest til sin ret i moderne roller som f.eks.
I 1961 scorer hun en dobbelt triumf i to John Frankenheimer-film som to uhyggelige og meget forskellige moderdyr: Annabell i Warren Beatty-filmen "En moderne helt" samt den hypnotiske politikerfrue i "Kandidaten fra Manchuriet". Sidstnævnte indbragte Angela Lansbury en tredje Oscar-nominering. Hun morede både som Elvis Presleys mor i "Blue Hawaii" og som fortryllet tilbeder i "Peter Sellers i dur og mol". Men 60erne skulle også blive det årti hvori hun for første gang erobrede Broadway. Og senere fulgte, endnu een – for birollen som Madame Arcadia, som nu gæster fødebyen. De højlydte bravoråb og det stående bifald er langt fra lutter gensynsglæde, men fordi hun rent faktisk fortjener det. Hendes er på een gang komplet vanttig og lutter sund fornuft.
Rollen synes i sin kropslige virituositet beslægtet med hendes uforglemmelige Salomé Otterbourne fra Agatha Christie-filmen "Døden på nilen", hvor også Peter Ustinov, David Niven, Bette Davis og Maggie Smith medvirker. Men den nationale kritikkersammenslutning i USA pegede på Angela Lansbury som årets bedste kvindelige birolle.
En relativ sjælden filmhovedrolle fulgte – som en ret moderne Miss Marple – i endnu en Agatha Christie-film den gang med titlen "Mord i spejlet". Det var denne opgave, der udløste en beslægte rolle i TV-serien "Murder, She Wrote", nu også med Angela Lansbury som producent. Kriminalserierne havde længe været domineret af mandlige helte som "Colombo", McCloud", "Kojak" og "De uheldige helte", så Angela Lansburys Jessica Fletcher blev et forfriskende modstykke og holdt sig på skærmen i over 10 år. Selv idag får vi jævnligt genudsendelser af disse programmer – også i dansk TV.
Angela Lansbury viste med TV-musicalen "Mrs. Santa", at hun stadig kunne fortolke en smuk tekst, og det blev naturligvis også hende, det lagde stemme til den syngende tepotte, Mrs. Potts. Det betød, at det var hende, der fik lov til at synge titelmelodien til "Beauty and The Beast ("Skønheden og udyret") i tegnefilmsklassikeren af samme navn, inden Celine Dions pop-udgave tog over i de afsluttende rulletekster. Lansbury havde da også tidligere haft en hovedrolle i Disney-musicalen "Hokus pokus kosteskaft", men den floppede trods en heroisk indsats fra Lansbury.
Også på scenen fik Lansbury et sent musical-comeback med Stephen Sondheims Ingmar Bergman-inspirerede "A Little Night Music". Denne gang må hun nøjes med en Tony-nominering for sin excentriske bedstemor.
Som den første skuespillerinde, der primært har spillet biroller, tildeles hun i 2014 en yderste fortjent æres-Oscar for en karriere, der foreløbig har strakt sig over 70 år. For med ganske få undtagelser har hun været højdepunktet i alle filmene.
Intet tyder på, at hun har tænkt at hvile på laurbærerne. Selvom man nærmer sig de 90, kan man jo godt tage på en lille turné til Australien – som hovedrolleindhaver i "Chauffør for Miss Daisy" – forud for West End-comebacket.
De engelske anmeldere har overgået hinanden i deres lovprisninger af hendes indsats i Noel Cowards "Blithe Spirit". I David Leans filmudgave husker man Margaret Rutherford fra samme rolle, og på danske scener kender vi stykket i flere versioner bl.a. "Elvira går igen" og "Min kone spøger". Sidstnævnte blev en nydelig succes på Amagerscenen med en festlig Grethe Sønck som Madame Arcadia.
