★★★★☆☆
Gunvor Reynberg har formået at dramtisere Kim Fupz Aakesons VITELLO, så hele charmen er i behold. Og i Louise Schouws boblende veloplagte iscenesættelse, der p.t. gæstespiller på Åalborg Teater, vrimler det med sjove detajler fra første øjeblik til og med fremkaldelserne.
Kapelmester og arrangør Jacob Rose slår den gemytlige cirkusinspirerede tone an, som også kendetegner Lars Fjeldmoses glimrende musik. Tjept glider den timelange forestilling over scenen godt hjulpet af en Kirsten Victoria Linds velfungerende scenografi.
Caspar Juel Berg er skøn som VITELLO, man mærker virkelig hvordan ungerne i salen tager ham til hjertet og relaterer til ham.
På elegant vis forvandler Allan Helge Jensen, Laura Kold og Malin Rømer Brolin-Tani sig til “gud”, mor og pølsemand samt en lang række andre festlige karaktere fra det Fupz’ske univers. Allan Helge Jensen er yndig som William, mens Laura Kold og Malin Rømer Brolin-Tani vælter salen som Anni og Sanni.
VITELLO er med andre ord en lille teaterperle med klassikerstatus.