★★★★☆☆
Benjamin Kitter debuterer som dramatiker på Teater V i Valby efter at have vundet teatrets dramatikerkonkurrence. Og ikke overraskende har den alsidige skuespiller begået et replikstærkt stykke, som på Teater V bliver forgyldt af nogle stærke skuespillerpræstationer.
Vi befinder os i Provence, hvor et midaldrende ægtepar får besøg af deres sønner; En potentiel folketingskandidat for
højrefløjen og dennes autistiske lillebror. Ægtemanden er under tøflen, men gradvist afsløres flere ægteskabelige
hemmeligheder, for der viser sig at være mere end een grund til parrets problemer.
Ditte Gråbøl tegner et ret vidunderligt portræt af den bandsat irriterende hustru, hvis livsløgne efterhånden har resulteret
i helbredsmæssige problemer. Og en helt formidabel Kristian Halken lader os ane mørke og dystre sider i hendes pjokkede ægtemand. Sønnerne virker knapt så interessante fra forfatterens side, så selvom både Carsten Bjørnlund og Brian Hjulmann gør et hæderligt stykke arbejde, kæmper de forgæves mod klicheerne.
SPARTA fremstår i Frederik Arntzen Neergaards iscenesættelse som et velfungerende, umiddelbart fornøjeligt og ikke helt egalt skuespil, som heldigvis rummer flere overraskelser, end man først tror. Men man undrer sig dog over, at det er dramatik af denne relativt traditionelle type, som priskomiteen har valgt at hædre, for selvom stykket må betegnes som nyt, så kan man selv ikke med sin bedste vilje kalde det fornyende.
