★★★★★☆
Man skal ikke forvente at se finere samspil i denne sæson, end det som Matthew McConaughey og Jared Leto præsterer i DALLAS BUYERS CLUB. Oscar-priserne for mandlig hoved- og birolle bør herefter betragtes som afsat.
Matthew McConaughey spiller Ron, en pigeglad rodeorytter med hang til sprut og stoffer, der pludselig erfarer, at han har fået aids. Vi er i midten af 80erne, hvor filmstjernen Rock Hudsons død kun lige har gjort sygdommen synlig, og Reagan-administrationen tøver med at give bevillig til aids-forskning og behandling. Ron får en måned at leve i, men kan ikke få adgang til den medicin, han vil behandles med, fordi den endnu ikke er godkendt i USA. Derfor tager han sagen i egen hånd, og danner DALLAS BUYERS CLUB sammen med transen Rayon, der også har aids. Da man ikke ikke må sælge udenlandsk medicin i USA uden tilladelse, tegner de i stedet medlemskaber til klubben, og uddeler herefter den importerede medicin til medlemmer. Der former sig en usædvanlig relation mellem Ron og Rayon, men modsat Ron har Rayon svært ved at opgive narkoen, og samtidig vokser presset for medicinal industrien er ikke sådan at spøge med.
Uden at nedgøre Tom Hanks rørende indsats i ”Philadelphia”, kan man roligt kalde præstationerne i DALLAS BUYERS CLUB for de mest usentimentale og realistiske skildringer af aids-ofres kamp, man endnu har set på film. Jean-Marc Vallée formår at skabe sympati omkring to moralsk angribelige karakterer og gør det med gavmildt hjerte og generøs humor. Og aids-historien kan sagtens relateres til andre sager, hvor alternativ medicin har vist vejen frem på trods af myndighedernes modvilje. DALLAS BUYERS CLUB bliver derfor aldrig en tåreperser, men snarere en vedkommende øjenåbner, som alle bør se.
