★★★★★☆
FLASHDANCE (China Teatern) ****
SWEENEY TODD (Stockholms Stadsteatern) *****
PRISCILLA – QUEEN OF THE DESERT (Göta Lejon) *****
Med nye udgaver af gamle travere som ”Evita” og ”Grease” samt ikke mindst en forestående Danmarkspremiere på den franske PIGEN MED PARAPLYERNE står det københavnske teaterrepertoire p.t. i musicalens tegn. Men også i Stockholm dominerer en række ambitiøse musicalopsætninger udbudet på teaterfronten.
80er-filmen FLASHDANCE får en passende flashy præsentation på den legendariske China Teatern. Via en række storskærme og en del lyseffekter rammer man følelsen fra datidens populæreste musikfilm – and oh, ”what a feeling” – som også er titlen på filmens Oscar-belønnede sang. Dansen har man dog gjort mere moderne,
Filmen blev ret anonymt spillet, men Jennifer Beals opnåede en vis popularitet som pigen fra de trange kår, der bare ville være professionel danser. Hanna Lindblad leverer en meget kraftbetonet indsats, og mere ægte sødme og karakter ville have gjort underværket. Til gengæld gør Rennie Mirro et større indtryk end filmens Michael Nouri, og Mirror skal tilmed både synge og danse. Forestillingens største stjerne forbliver dog 77-årige Siv Malmquist, der som livsklog gammel dame desværre er henvist til en stor det meste af tiden. Det er omsonst at snakke om, hvorvidt Malmquist stadig kan synge og danse som i de glade ”Forelsket i København”-dage. Hun er forestillingens hjerte, og uden hende ville FLASHDANCE mangle sjæl.
På Stadsteater er Broadway-stjernen Peter Jöback vendt tilbage efter scenetriumfen i New York som ”The Phantom of the Opera”. Jöback har virkelig udviklet sig siden sit strålende gennembrud i ”Kristina Från Duvemåla”, og efter at have set hans ”Sweeney Todd” kan man kun konkludere, at nu kan han alt. Her er en kraft og en lidenskab, vi ikke har set før – og så kan Peter Jöback også synge det uhyre vanskelige parti betydelig bedre end filmudgavens Johnny Depp. Vanna Rosenberg yder ham godt modspil, selvom den sociale dimension må vige en smule, og Susanne Biers exmand Philip Zandén (Freud flytter hjemmefra) passer fint til sin skurkerolle.
Lyset spiller en afgørende rolle i denne SWEENEY TODD og Tobias Theorell har sammen med kostumedesigner og scenograf Magdalena Åberg formået at genskabe stemningen fra de tågede gader i 1800-tallets London. Den bloddryppende historie bliver aldrig vulgær, og dirigenten Mikael Jöback viser, at han ikke er den eneste Jöback med anlæg for Stephen Sondheim.
Hvis SWEENEY TODD tager prisen for den kunstnerisk set mest interessante musical i Stockholm lige nu, så løber PRICILLA, QUEEN OF THE DESERT med prisen som øjeblikkets mest spektakulære. På Göta Lejon har man formået at leve op til de forventninger, som der naturligvis må være til teaterudgaven af Australiens første Oscar-vinder i kostumekategorien. Den ene overdådige kreation efter den anden tager hinanden, og de tre uimodståelige dragkunstnere anføres med afvæbnende charme af Björn Kjellman (”Den gode vilje”).
Flere af forestillingens hits har man tildelt et velfungerede trekløver af kvinder, som der ellers ikke er mange af i forestillingen, og Pernilla Wahlgren kan stadig synge, så selv Carola næsten må blive misundelig.
Men også de menneskelige historier når ud over scenekanten. Vi får den aldrende Les Girls, der finder en romance på et særdeles uventet sted, faderen, der ikke tør vise sin søn, hvad han laver samt en lille fyr, der udsættes for gay-bashing.
Med disse tre sprudlende opsætninger er der virkelig lagt op til en festlig weekend i den svenske hovedstad.
