NØGLE HUS SPEJL

★★★★★☆

Ghita Nørby yder en af årets mest bemærkelsesværdige skuespillerpræstationer – og ikke blot set i dansk regi. Faktisk burde Det Danske Filminstitut ofrer en storstilet Oscar-kampagne på hende, for hun fortjener at blive den første danske skuespillerinde, der opnår en Oscar-nominering.

Her er nemlig ikke kun tale om et nostalgisk gensyn med vor største filmskuespiller 60 år efter hun indspillede sin første spillefilm. Ghita Nørby overgår selv sin fine indsats i Bille August "Stille hjerter" og har ikke være bedre siden "Dansen med Regitze".

I NØGLE HUS SPEJL spiller hun en ældre dame, der er flyttet med sin mand (ganske overbevisende fremstillet af Jens Brenaa) på plejehjem efter at han er blevet lam og har mistet talens brug. På plejehjemmet træffer hun en uortodokse parkinsonpatient (en både morsom og rørende Sven Wollter), der ligesom hende føler sig for frisk til at være der.

Gradvist forelsker de tog sig i hinanden, hvilket viser sig at være svært for omgivelserne at acceptere på de givne vilkår.
Instruktøren Michael Noer afslører her en psykologisk dybde, der går ud over de drengerøvsuniverser han hidtil at skildret. Han får god hjælp af manuskriptforfatteren Anders Frithiof August, der formidler plejehjemslivet med rystende akkuratesse.

Men filmen er og bliver Ghita Nørbys. Vi er vandt til at se hende tage de store dramatiske ture, men her er det i de lavmælte passager, at hun bevæger os mest.
Ligner denne anmeldelse en kærlighedserklæring til Ghita Nørby, så er filmen det heldigvis også.