★★★★☆☆
Nanni Moretti beviser atter engang, at han er en instruktør med hjertet på rette sted. Helt uproblematisk kan man dog ikke kalde hans seneste film MIN MOR (Mia Madre), som dog heldigvis rummer nok af instruktørens humor og humanisme til at være prisen på en biografbillet værd.
Filmens største kvalitet ligger i gensynet med Margherita Buy, en af italiens fineste skuespillerinder. Herhjemme kender vi hende bedst som nonnen i "Af en anden verden" (1999) og som kvinden, der opdager at hendes afdøde mand var bøsse i "Familiebilleder" (2001).
I den premiereaktuelle film MIN MOR spiller Margherita Buy en hårdt presset filminstruktør, der desperat forsøger at holde skruen i vandet i en velkendt konflikt med job og privatliv. For instruktrice kæmper sin egen stille kamp med en dement mor, som veteranen Giulia Lazzarini spiller så overbevisende.
Nanni Moretti dukker selv op i en lidt kedelig rolle som instruktricens bror, hvorimod John Turturro har en både skæg og rørende rolle som egocentrisk stjerneskuespiller, der sjusker med sine replikker. Scenen hvor han gentagne gange forgæves forsøger at sige en replik bringer mindelser om Valentina Corteses Oscar-nominerede birolle som senil skuespillerinde i Francois Truffauts "Den amerikanske nat".
Historien virker i grunden ret banal og især musiksiden tynges af klichéfyldte valg. Men ligesom med vor egen Erik Clausens alderdomsværker er der med årene også kommet noget rundt, hyggeligt og behageligt over Nanni Morettis film, som gør at man i sidste ende ser igennem fingre med deres mangler – inklusive en skamløs og dog ærlig sentimentalitet.
