★★★☆☆☆
Teatertugt har indtaget Teaterøens bunker og præsenterer her en moderne udgave af den fra My Fair Lady så kendte Pygmalion-myte, nu med omvendt kønsligt fortegn.
Pigen Pyg drømmer og digter i sin ensomhed, mens minderne om en omklamrende mor dukker op fra tid til anden. En dag personificeres drømmen om en mand, men hvor ønskværdigt bliver det egentlig i længden?
Scenografen Simone Bartholin har på overdådig vis svøbt bunkerens største rum i hvid dug, der får os til at føle os som indespærrede kuvøsebørn. Pyg bærer da også rundt på et velvoksent moderkompleks, der antyder en mere kompleks barndom, end Pyg umiddelbart giver udtryk for.
Pyg tager os med ind i bunkerens andet rum, hvor væggene er nøgne, men hvor et gigantisk æg af dug viser sig at indeholde den opdigtede drømmefyr. Hans talefejl, som hun i sagens natur selv er ansvarlige for, virker i starten charmerende, men går hende snart på nerverne.
Rosalinde Mynster bekræfter sit lysende skuespillertalent som pigen Pyg, og synes at blive mere interessant som skuespiller, jo længere væk fra "Badehotellet" hun kommer. Hendes tekst virker i bedste fald ujævn, men indeholder både smukke poetiske detaljer og en vis sproglig flair. Mangler hendes replik stadig tyngde enkelte steder, så kan hun til gengæld sende næsten chokerende blikke til publikum og har også nogle skønne erotiske anfald overfor sin medspiller, den nydelige og lidt anonyme Henrik Blaune Clausen.
Iscenesætter Nynne Roberta Pedersen bør roses for at have bistået Rosalinde Mynster i at få variation i udtrykkene, Man savner dog dramatiske nedslag i teksten: Hvad er det væsentlige? Ordene bliver til ordstrømme, der truer med at ophæve hinanden. Men Mynsters spillemæssige nysgerrighed får alligevel forestillingen i land.
Hvis Teaterøen så bare ville få løst sine problemer med den offentlige transport, så spilletiderne harmonerede med busser og både, ville man kunne anbefale en udflugt herud helhjertet. Som det fungerer i øjeblikket, kan man i al fald ikke anbefale projektstøtte til forestillinger på Teaterøen, da forestillingerne bør være tilgængelige for andre end bil- og cykelejere. At selv en beboer i centrum skal afsætte henved tre timers transporttid for at se en forestilling på een time er og bliver uacceptabelt.
