★★★★☆☆
Japansk tegnefilm har igen i år et kvalificeret bud på en Oscar, og selvom den visuelle poesi ikke helt når samme højder som i "Fortællingen om Prinsesse Kaguya" sidste år, så er MARNIE – MIN HEMMELIGE VENINDE (Omoide No Mânî) et charmerende bekendtskab med en ganske interessant historie.
Instruktøren hedder denne gang Hiromasa Yonebayashi og huskes for den underfundige børnefilm om "Arriettys hemmelige verden". I MARNIE – MIN HEMMELIGE VENINDE beretter han indtagende om den lille Anna, der har problemer i skolen og derfor kommer på landet i håb om bedring. Her knytter hun særlige bånd til pigen Marnie, der bor i det mystiske hus ved søen.
Man kan mene, at filmen bevæger sig en smule uklar med barnets og de voksnes univers, og spørgsmålet er da også, hvem målgruppen i virkeligheden er? Og samtidig skildres venskabet næsten som en lidenskabelig besættelse, der oftest forbindes med fysisk kærlighed. Dette virker forstyrrende efterhånden som vi lærer, hvem Marnie i virkeligheden er.
At den obligatoriske finalesang nu skal være på engelsk og hovedkaraktererne ligne børn fra vesten er synd. For det er jo netop det særegne japanske, som giver de japanske tegnefilm en ekstra kvalitet rent kulturelt.
Men at filmen foregår i et magisk univers, som vil appelere til såvel ung som ældre, kan man ikke nægte.
