Månedens CD: RASMUS LYBERTH

RASMUS LYBERTH:

NYSGERRIGHED SOM STYRMAND/

ALAATSINAASSUSE AQUTTORALUGU

★★★★★☆

11 nye sange og en Danish Music Award vidner ikke blot om at Rasmus Lyberth er en sangskriver af guds nåde, men også som sanger og tekstformidler hører han blandt landets ypperste. Der er musikforlaget Exlibris. der udsender CD’en. som både er forsynet med danske og grønlandske tekster, og en usædvanlig smuk grafik i blå, hvide og røde nuancer.

Fra den ørehængende “Oh Boy” til den sjælfulde “Soul” forbløffes vi gang på gang over spændeviden i Rasmus Lyberths omfangsrige talent. Den overrumplende instrumentering af de enkelte numre understreger desuden en musikforståelse af de sjældne.

NYSGERRIGHED SOM STYRMAND/ALAATSINAASSUSE AQUTTORALUGU bliver derfor ikke blot et overrumplende comeback for Rasmus Lyberth, for han har jo aldrig rigtig været væk takket være bl.a. de årlige julekoncerter i Christianskirken. Den understeger snarere hvilken særegen evne Rasmus Lyberth har til at tilføre sine sange en glød og en urkraft, der synes at stamme fra en anden verden. Mesterligt.