★★★★☆☆
Malmø Stadsteater præsenterer i øjeblikket en ganske vellykket dramatisering af Charlotte Brontës hovedværk om vejsenhusbarnet JANE EYRE. Romanen havde næppe de samme litterære kvaliteter som søsteren Emilys mesterlige klassiker "Stormfulde højder" ("Wuthering Heights"), men den må samtidige siges at være langt mere end den melodramatisk tårerperser, som flere af samtidens mænd forsøgte at reducere den til. JANE EYRE blev da også en populær øjenåbner med hensyn til kvinders livsvilkår.
I Malmø dækker syv skuespillere de 21 roller, og især tre skiller sig ud. Natalie Sundelin yder en uhyre stærk central præstation som det vandrygtede pigebarn, der mod alle odds vokser op til at blive en flot selvstændig kvinde. Og Joakim Gråns har som Rochester den helt rigtige blanding af maskulin farlighed og mystik. Sidst men ikke mindst fryder man sig over Li Brådhe som ondskabsfuld moster og mild husholderske.
De levende lys og træmøblerne bidrager til den helt rigtige atmosfære og kun i de fejlslagne forsøg på at være moderne med malplacerede grand prix-musik rammer instruktøren Anna Azcárate fatalt forkert. Havde hun derimod stolet på historien ligesom i det meste af anden akt og afholdt sig fra at sovse den ellers så smukke finale ind i spaghettiwestern-musik, ville meget mere være vundet
JANE EYRE bekræfter dog i teaterversionen sin styrke som fortælling og med tre stærke skuespillerpræstationer som drivkraft synes succesen at være i hus for Malmø Stadsteater.
