★★★★★☆
Den danske titel JÆGERBRUDEN gav faktisk god mening på premiereaftenen i Operaen. For selvom Michael Schade forekom fuldt ud dækkende som "Der Freischütz" Max, blev Gisela Stilles kølige Agathe det vokale højdepunkt i Kasper Holtens tysksprogede opsætning af Claus Maria von Webers hovedværk. Spillemæssigt virkede Anke Briegel dog mest veloplagt som den lille Änn.
Men Es Devlins overvældende cirkel-scenografi fremstod som aftenens egentlige stjerne. En globus blev som ved trylleri forvandlet til et skæbneur for så senere at illudere pistoltromle med plads til syv kugler inklusive den forheksede. Og som i en Busby Berkeley-musical fik vi lov til at opleve Agathes roterende hurlumhejhus set fra oven. Dét må have været en udfordring for de medvirkende at skulle både spille og synge i et bevægeligt hjul!
Stjal teknikken noget af opmærksomheden fra historien, var det måske godt det samme, da Webers næsten 200 år gamle opera har en handling, som de færreste nok kan relatere til i dag. Kasper Holten havde da også valgt at ændre en del på slutningen, hvor forestillingens hovedkarakterer trods forsikringer om bod og bedring i sidste ende forbliver djævelens marionetter. Men man genkender dog stadig den fortælling, der også dannede kernen i Betty Nansen Teatrets kulsorte musikforestilling "The Black Rider".
JÆGERBRUDEN ender derfor som en bedrift af de betydelige. Dirk Kaftan formåede at give musikken det nødvendige format i orkestergraven, og et par svage birolleindsatser skygger ikke for alvor for hovedindtrykket: Imponerende.
