★★★★☆☆
Lars H.U.G. indskrev sig allerede tidligt i den danske musikhistorie, da han som en fjerdedel af den legendariske rockgruppe Kliché begik albummet "Supertanker" i 2014.
Populariteten holdt til en solokarriere, selvom anmelderne ikke altid virkede lige begejstrede over det mere poppede univers, der prægede flere af de senere udgivelser.
Efter en årelang pause, hvor Lars H.U.G. helligede sig sin kunst, gjorde han en flot comeback i 2014 med albumet "10 sekunders stilhed", og det er de sidste optagelser samt lanceringen af det album, der udgør fundamentet i Andreas Haaning Christiansens dokumentarfilm HUGLAND.
Man kan bestemt ikke kalde filmen for noget entydigt positivt portræt af Lars H.U. G., men det har han næppe heller ønsket, og den unge producerassistent m.v. slår hovedet på sømmet, når han betegner ham som "genial og ulidelig". Men takket være hans temperamentsmæssige modsætning, den sindige producent Povl Kristian, får vi en vis indsigt i begge dele, og erfarer også hvordan moderens død og en del indre dæmoner næppe har gjort Lars H.U.G.s gang på jorden lettere.
En kunstnersjæl er ikke nødvendigvis nogen nem samarbejdspartner, men heldigvis fornemmer vi også en ægte og værdifulde sanselighed i de billedværker og de sange, der bidrager positivt til filmens helhed.
Helt ind til benet på denne særdeles selvbevidste sanger når Andreas Haaning Christiansen dog aldrig, men HUGLAND må dog siges at være det hidtil bedste forsøg. Fremfor alt giver den lyst til at deltage i de nært forestående koncerter med denne sande ener i det hjemlige kulturliv.
