★★★☆☆☆
Biograftransmissioner fra Londons teatermekka har vist at være en succes. Sidst gjaldt det en prisbelønnet opsætning af Arthur Millers oversete mesterværk "A View From The Bridge", og nu er det blevet tid for Royal National Theatres rekordsælgende HAMLET med den Oscar-nominerede Benedict Cumberbatch ("The Imitation Game") i titelrollen.
Cumberbatch tegner ikke overraskende et begavet portræt af den danske prins, og lægger vægten på HAMLETs frustrationer over stedfaderens mord og moderens svigt, men Ofelia aldrig for alvor synes at interessere ham. Cumberbatch viser momentvis sårbarhed, men hudløs som eksempelvis Jude Law bliver han trods alt aldrig. Dertil synes der at være for meget intelektuel distance mellem skuespilleren Cumberbatch og rollen som HAMLET.
Ciarán Hinds giver en kraftfuld præstation som Claudius, men figuren i synes i denne opsætning reduceret til et magtmenneske, hvilket begrænser hans udfoldelsesmuligheder. I det mindste får Anastasia Hille mulighed for at tilføre rollen som Gertrude en vis originalitet, idet hun lader Gertrude føle medsvar for Ofelias død. Sian Brooks ikke alt for kvikke Ofelia er en såre almindelig pige med enkle behov, og man tror på, at hun bliver drevet til vanvid af den omskiftelige HAMLET.
Forestillingens fineste præstationer leveres dog af gamle Karl Johnson, der giver den afdøde konge en jordnær folkelighed, så vi forstår savnet. Og som den ligefremme graver gør han lykke med et knastørt vid. Han kan ikke gøre for, at instruktøren lader ham synge kareokee til Frank Sinatra-hittet "All of Me" – med knogle som mikrofon. Her går instruktøren Lindsey Turner for vidt.
I det hele taget kan det være svært at se den røde tråd i Lyndsey Turners fortolkning af William Shakespeares mest spillede stykke. En flot scenografi giver os dog lidt af forklaringen. Vi befinder os i en luksusvilla, hvorfra hele historien tager sit udgangspunkt, og som i anden akt er dækket af aske. Krigens gru synes for alvor at være flyttet ind i vore hjem.
