★★★★☆☆
Skihop er for de fleste noget man ser nytårsdag, mens tømmermændene fordufter. Og i betragtning af de visuelle muligheder, der synes at være i denne sport i modsætning til f.eks. skak, så kan man undrer sig over hvor få spillefilm, der omhandler dette emne.
Men britternes olympiske historie gemmer på en historie, der fortjener at blive fortalt – også selvom historien om den kiksede fyr, der imod alle odds når sit mål, må siges at være fortalt før.
Stjernefrøet Taron Egerton, der formåede at stjæle opmærksomheden fra 2 x Tom Hardy i "Legend", får os til at holde af den nørdede Eddie bag de store briller – en karakter ikke ulig virkelighedens Eddie at dømme efter filmens afsluttende fotos.
En maskulin Hugh Jackman yder en solid indsats som modvillig træner, og vi genser desuden med glæde Christopher Walken som legendarisk ex-skihopper. Bedst af alle er dog endnu engang Jim Broadbent, der som sportskommentator formår at indfange en helt æra af sportsformidling i sin præstation. Her mærker vi afstanden til den hektiske og til tider hysteriske formidlingsform, der kendertegner vor tids sportsreportager.
Instruktøren Dexter Fletcher kommer næppe til at indskrive sig i filmhistorien blandt de store billedskabere og rent teknisk hæver filmen sig sjældent over det jævne. Men vi mærker dog suset, når Eddie drøner ned af bakken og svæver ud over rampen.
Fremfor alt beretter Dexter Fletcher dette moderne eventyr stramt og med en medrivende fortælleglæde, der støttet af de gode skuespillerindsatser giver pote. Så selvom man ville have forsvoret det, får man faktisk tårer i øjnene jo tættere på slutningen, vi kommer.
