★★★☆☆☆
Hvis man ikke synes, at folkedybet i Norden var dybt nok efter at have set den prisbelønnede "Kandis for livet", bør man kaste sig hovedkuls ud i en anden musik-dokumentar, nemlig Einari Paakkanens finske KARAOKE PARADISE.
Her møder vi en række mere eller mindre tragiske skæbner, der gennem karaoke-sang får afløb for både fysisk smerte og formået kærlighed.
En ældre dame rejser rundt med sit karaoke-udstyr for at skabe lys i andres sind – og hendes ambition om at være terapeut forløses indirekte. Hvad enten du har mistet et barn eller være igennem et hårdt sygdomsforløb kan selv de mest banale finske popsange åbenbart være en hjælp.
Man behøver ikke diskutere, om de medvirkende udstiller sig selv, for det gør de. De færreste synger godt, men det synes heller ikke være pointen. Man må unægteligt trække lidt på smilebåndet undervejs, og man kan også mene, at Einari Paakkanens film bidrager til nogle af de medvirkendes latterliggørelse.
Derfor bliver filmen heller aldrig rigtig sjov, og man forlader biografen med et vis vemod i sindet, for har filmen også efter premieren været til gavn for de medvirkende? Eller er de nu for altid fastlåst som freaks?
