af
Gustave Flaubert
Forlaget Gyldendal
★★★★★★
Den franske forfatter Gustave Flaubert var perfektionist og blev kendt for at kærtegne og kæle for sine sætninger. Han kaldte det selv for ”le mot juste” – jagten på det rette ord for. Jagten optog ham så meget, at han efterlod et forholdsvist beskedent oeuvre. Trods det lille antal titler står stort set alle tilbage som litterære mesterværker.
Det gælder indiskutabelt MADAME BOVARY, der er kommet i en ny udgave på Forlaget Gyldendal og med et kort og fyndigt forord af Suzanne Brøgger.
Romanen er Flauberts debut og udkom i La Revue de Paris mellem d. 1. oktober 1856 og d. 15. december 1856.
Forfatteren blev i første omgang anklaget for obskønitet, hvilket resulterede i en retssag i januar 1857. Flaubert blev dog frikendt en måned senere. Bogen blev efterfølgende en bestseller, da den udkom i en samlet udgave i 1857. Med tiden er den blevet en udødelig klassiker, der kortlægger ubændig lidenskab og småborgerlig bornerthed. Den skildrer den eviggyldige konflikt mellem lyst og pligt.
Handlingen i MADAME BOVARY er såre simpel.
Den udspiller sig i en mindre provinsby,Yonville, i det nordlige Frankrig – tæt på Rouen. Her henslæber lægefruen Emma Bovary et trivielt liv med sin ordinære ægtemand Charles, der er god mod børnene, men ikke evner at tænde gnisten hos Emma. På den ene side er Emma bundet af sine familieforpligtelser, og på den anden side er hun styret af sine seksuelle lyster. Emma har forlæst sig på pauvre knaldromaner og drømmer om et liv i Paris fyldt med status og ekstravagance.
Virkeligheden er dog en helt anden. Hun må nemlig slå sig til tåls med et kedeligt og uglamourøst liv i Yonville. Livet i provinsbyen betegner hun som ”koldt som et loftsrum, hvor tagvinduet vender mod nord, og kedsomheden er som en tavs edderkop, der væver sit spind i alle de mørke hjørner af hendes hjerte”. Emma kan da heller ikke leve op til byens anmassende normer og indskrænkede kønsrollekrav.
Som konsekvens tager Emma flere elskere, uden Charles fatter den mindste mistanke. Det er gennem de mange affærer, at Emma får en flygtig og sødmefuld smag af det liv, hun altid har drømt om at leve. Men de mange romantiske luftkasteller i hendes fantasi får aldrig rigtig en forløsning via hendes utroskab. De gør hende bare endnu mere fortvivlet og flyvsk. Heri gemmer sig en morale om menneskets umættelige begær.
Mesterstykket i MADAME BOVARY er de sanselige beskrivelser af provinsbyens liv og de psykologiske gestaltninger. Hver side emmer af sproglig magi, og detaljerigdommen er til tider overvældende. Den frie indirekte tale er desuden et prægnant træk hos Flaubert, der med rette regnes som en af verdenslitteraturens største realister. Det er ikke en tilfældighed, at Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem” og Herman Bangs ”Ved Vejen” har flere lighedstræk med MADAME BOVARY.
At man samtidig ikke kan undgå at se sig selv i hovedkarakteren, der ustandseligt bliver ramt af en uafviselig længselstrang, er blot med til at cementere bogens genialitet. En abrupt følelse af længsel kan vel nærliggende betegnes som en universel følelse. Flaubert formår bare at sætte de helt rette ord (le mot juste) på den, så den bliver både tidløs og ikke knyttet til et bestemt køn. Det objektive fortællegreb i romanen er med til at fritstille Bovary og gør hende til en almenmenneskelig karakter, alle kan spejle sig i. Og de slet skjulte ironiske iagttagelser giver romanen et befriende humoristisk præg.
Flaubert blev som nævnt frifundet for usædelighed og moralsk fordærv. Til sit forsvar sagde Flaubert: ”Madame Bovary c’est moi” – ”Madame Bovary er mig.” Man kunne passende tilføje: ”Madame Bovary er jeg og dig”. Du kan forvisse dig om dette udsagn i mesterværket MADAME BOVARY.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
