THE WOODCUTTER STORY

★★★★☆☆

Mikko Myllylahti har både skrevet og instrueret THE WOODCUTTER STORY ("Metsurin Tarina"), en stiliseret og ganske gennemført og billedskøn finsk filmfortælling.

Hovedpersonen Pepe spilles af den anerkendte finske skuespiller Jarkko Lahti, der modtog en Jussi (Finlands svar på Bodil-prisen) for sin hovedrolleindsats i sort/hvid-filmen "Den bedste dag i Olli Mäkis liv" fra 2016, og som året efter gjorde indtryk i den imponerende anti-krigsfilm "Den ukendte soldat".

Hans Pepe er en ukuelig optimist, selvom andre bliver provokeret af den, fordi det ikke synes at have hold i virkeligheden. Først da hans lille søn forlader ham, er det som om, at den ukuelige optimisme, der også har holdt humøret oppe for andre, for første gang synes svækket.

Mikko Myllylahti har tilsyneladende lade sig inspirere af Roy Andersson og David Lynch, men THE WOODCUTTER STORY har alligevel sin helt egen særegne tone, når Pepe står ansigt til ansigt med tilværelsens absurde gru.

THE WOODCUTTER STORY fandt vej til det prestigefyldte program Semaine de la Critique i Cannes, og bor roses for et selvstændigt visuelt udtryk.

Men det er også en film, der har svært ved at lukke sit publikum ind, og man har derfor vanskeligt ved at tro på, at filmen får et langt liv i biografen. Også selvom den afgjort er langt mere seværdig end så mange af de slamgysere, der helt uden kvalitetsmæssige grunde importeres.

En grotesk men slet ikke uinteressant finsk specialitet.