WHO KILLED DON CALZONE?
★★★★☆☆
Der er noget herligt ukueligt over Vivienne McKee. Det prægede hendes sublime Shirley Valentine på Teatret ved Sorte Hest sidste år, og man mærker det også i årets Crazy Christmas-forestilling i Tivolis magiske Glassal.
I årtier har hun fået anmeldernes ord for, at disse juleforestillinger altid er alt for lange, men traditionen tro kommer vi også i år op på en spilletid på omkring 160 minutter. Men så er det også med pause og et ualmindeligt grundigt resumé af den forrige Crazy Christmas-forestilling.
For "Who Killed Don Calzone?" er en to’er, og mere omstændelig end godt er, men i kraft af uforfalsket spillelyst og en sjælden evne til at interagere med publikum, får man imod alle odds alligevel succesen i hus denne aften.
Vivienne McKee ligner også en vinder i Kirsten Brinks overdådige kostumer – kun overgået af Andrew Jeffers, som også i år smitter folk med det groteske lune, der i årtier har været hjertet i disse uforlignelige forestillinger.
David Bateson kan på imponerende vis spole sig selv tilbage, når blot publikum trykker på en knap, og tager også en tur mere som Donald Dump…
Batesons vovede erotiske scene med Vivienne McKees heftige Lola Lotta Libido tåler også et gensyn – især når den overvåges af en færøsk Crazy Christmas virgin, der ender med selv at svinge pisken!
Kevin Kiernan Molloy er en komisk gevinst for forestillingen, hvad enten han agerer efternøleren Cappucino Calzone eller skurken The Cuban. Claus de Lichtenberg synes ligefrem nuttet som Salsaloco, cubanerens højre hånd, og Katrine Falkenberg liver op i de mange nostalgiske musikalske indslag.
Ny på holdet er Mikkel Hoé Knudsen, og han er yndig som den uskyldige Leif Bang, ikke mindst når uskylden udfordres af de tvivlsomme mennesker, han omgiver sig mere. Mikkel Hoé Knudsen evner også både at synge og danse, og at dømme efter publikumsreaktionerne kan man roligt minimere udgifterne til hans kostumer næste år, hvor han forhåbentligt er med igen.
Stuart Goodstein og hans Snappy Alligators Søren B. Petersen og Tom Højlund Petersen bidrager ikke bare med klassisk 80’er-musik, men også med alverdens lydeffekter og skilte med anvisninger til publikum om at buhe og det der er værre.
Alt er således ved det gode gamle, og når man som Crazy Christmas har klaret sig godt i 40 år, hvorfor så ikke nappe 10 år til?
(Michael Søby)
