★★★★★★
Næppe nogen anden kunstner har formået at styrke de kulturelle bånd mellem Tyskland og Danmark mere end den legendariske koreograf John Neumeier. Hans mesterlige opsætning af "Romeo og Julie" udgør en af hjørnestenene i enhver begavet balletmesters faste repertoire på Det Kongelige Teater, og det må EN SKÆRSOMMERNATS DRØM egentlig også gerne blive.
Der er noget legende let over John Neumeiers tilgang til William Shakespeares mest drilske komedie, der både kan være guld i hænderne på den rette instruktør, som vi så det i Nicholas Hytners magiske opsætning på The Bridge Theatre i London for nogle år siden, men vi har også set flere opsætninger herhjemme, hvor magien og poesien i fatal grad udeblev.
Det gør den heldigvis ikke i John Neumeiers balletversion på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. En opsætning der så dagens lys d. 11. juli på Staatsoper Hamburg med Hamburg Ballet og som i fik sin første danske opsætning på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den 11. oktober 1980.
Jürgen Roses klassisk smukke dekorationer og de udsøgte farvekoordinerede kostumer i forestillingens virkelighed klæder i den grad den tysk-jødiske komponist Felix Mendelssohn-Bartholdys romantiske men aldrig banale musik.
På lignende vis passer Neumeiers nøgne og mere utrygge drømmeverden perfekt til György Ligetis grænsebrydende elektronmusik krydret med til tider forvrænget lirekassemusik.
En dristig musikalsk satsning, som Det Kongelige Kapel forløser med Nathan Brock som dirigent, og som får scenisk liv, når John Neumeier både står for iscenesættelse, koreografi og lysdesign.
De tre par, der forvandles i den fortryllede skov og som oplever den undertrykte seksualitet overtage deres kroppe, er besat med nogle af Den Kongelige Ballets bedste dansere i øjeblikket:
Emma Riis-Kofoed og Jonathan Chmelensky udstråler henholdsvis majestætisk skønhed og farlig erotik i dobbeltrollerne som Hippolyta/Titania og Theseus/Oberon.
Silvia Selvini fremstår som et under af ynde som Helena overfor en maskulin Demetrius i skikkelse af Sebastian Pico Haynes.
Holly Dorger længselsfulde Hermia synes inspireret af Jane Austens forsmåede frøkener, der pludselig kan lukke op for de indestængte følelser, når kærligheden endelig forbarmer sig over dem. Med Alexander Bozinoff som en betagende Lysander giver alle Hermias følelser i den grad god mening.
Dobbeltrollen som Philostra/Puk må regnes som denne ballets mest krævende opgave og er lagt i hænderne på Tobias Praetorius. Han er formidable – både som en overraskende fyrig Philostra og ikke mindst som den erotisk legesyge Puk.
Denne Puk nyder virkelig at være med på en kigger, og går heller ikke selv af vejen for at lege på tværs af seksualitetens grænser. Tobias Praetorius finder som Puk en nærmest uhæmmet frækhed i sit frigjorte kropssprog, som lader os ane mangfoldigheden i kærlighedens udtryk.
Jón Axel Frandsen får for en gang skyld lov til at øse af sin humoristiske sans som "Rendegarn", skuespillertruppens herligt forfjamskede leder, og gør det med bravour i lighed med truppens øvrige dansere.
EN SKÆRSOMMERNATSDRØM er således alt hvad man ønske sig af en aften med Den Kongelige Ballet, også selvom første akt unægtelig er lang. Men tid og sted ophæves på forunderlig vis, når man er på skovtur på Gamle Scene med John Neumeier som poesiens troldmand.
(Michael Søby)