★★☆☆☆☆
Eiichiro Odas tegneserie danner grundlag for Gorô Taniguchis japanske animefilm ONE PIECE FILM: RED.
Handlingen kan på besynderlig vis minde om historien i "Belle", en anden biografaktuel animationsfilm, hvori der også er en sangerinde, som tryllebinder hele universet. Men rent kunstnerisk kan ONE PIECE FILM: RED slet ikke hamle op med "Belle".
Med en bulldozers elegance tromler den henover sit publikum i næsten to timer, og efterlader dem ikke bare udmattede, men totalt og aldeles udmavet. Vi bombes med ikke specielt veludførte effekter i en grad, at det grænser til visuelt overgreb, der hverken virker underholdende eller sundt.
Den nærmest hysteriske fortællestil synes designet til at drive os til vanvid, og kun i de uhyre få nogenlunde afdæmpede sange får vi egentlig åndehuller, inden den næste mentale angreb på vores bevidsthed.
Modsat landsmanden, den Oscar-belønnede animator Hayao Miyazaki ("Chihiro og heksene"), er Gorô Taniguchi ikke en instruktør, der levner plads til eftertænksomhed, og hans farvesans synes nærmest ikke-eksisteren i forhold til den store mester.
Der er lavet værre film i år end denne, men ONE PIECE FILM: RED hører afgjort til dem, man nødigst genser, fordi den tilsyneladende insisterer på at give sit publikum hovedpine, og derudover har meget lidt at tilbyde.
