★★★☆☆☆
Teater Momentum gæstespiller på Mungo Park i Allerød med en særegen teaterproduktion kaldet ODYSSEUS MÅ DØ!. Udgangspunktet for forestillingen er en scene fra Ludvig Holbergs heltekritiske satire "Ulysses Von Ithacia", og dermed endnu en form for fejring af 300-året for dansk teater.
Der er dog ikke meget Holberg tilbage i dette Momentum-på-Mungo-samarbejde, og mon ikke også, der findes andre danske dramatikere, som kunne have fortjent mere synlighed i forbindelse med 300-året?
Hvad vi får er to storslåede dukke-skikkelser i menneskestørelse på en tømmerflåde. Deres heltedragter er tilsyneladende stoppet ud med vat, som skal ligne muskler, og de har nogle kæmpe papmaché hoveder, der får dem til at fremstå lettere ubegavede. De udstøder primært lyde, når de ikke forsøger at snakke deres helt eget uigennemskuelige sprog.
Det forbliver alt for uklart, hvad de to papmaché hoveder kommunikerer om, og hvad vi skal med denne forestilling, som iscenesætter Kristoffer Lundberg og scenografen Katrine Krohn har skabt. Med lyrisk støtte fra komponisten Sigvard Sejerø Madsen, der også står for forestillingens udmærkede lyddesign.
Det ene banale "helte"-citat efter det andet glider henover en lille skærm, og man må konstatere, at de færreste af fortidens helte egner sig til at blive citeret – og da slet ikke Rambo!
Godt en time er lang tid til at få disse skabningers lyde til at give mening, og flere blandt publikum var tydeligvis hægtet helt af, inden vi nåede i mål. Man kan undre sig over, hvorfor man har haft behov for at lave en forestilling om uddøende helte, når man tilsyneladende helst ser dem uddø? Havde det så ikke været mere konstruktivt at skabe en forestilling om vor tids eller fremtidens helte?
Nu må vi nøjes med en "slow boat to nowhere" eller rettere en tømmeflåde for to, der ikke for alvor synes værd at lytte til.
Carla Viola Thurøe og Tryggvi Sæberg Björnsson slider ellers i det med, og rent fysisk fremstår deres præstationer bemærkelsesværdige. Katrine Krohns enkle men velfungerende palme-scenografi er ligeledes en gevinst for forestillingen.
Men ODYSSEUS MÅ DØ! forbliver desværre en selvmodsigende kuriositet.
(Michael Søby)
