★★★★★☆
Mel Brooks fik sit store filmgennembrud som manuskriptforfatter og instruktør med filmen "The Producers", der havde premiere i 1967.
Men først i 1968 opnåede filmen en bred distribution i USA, hvilket banede vejen for en Oscar til Mel Brooks for bedste originale manuskript. Filmen havde nogle groteske iørefaldende sange blandt andre "Springtime for Hitler", som også inspirerede til filmens danske titel, "Forår for Hitler", da filmen fik dansk premiere i 1971.
Mel Brooks fik efter "The Producers" travlt med filmkarrieren, men opgav aldrig drømmen om at gøre den til en musical, og d. 19. april 2001 havde musical-versionen Broadway-premiere og endte med at vinde 12 Tony-priser som den første musical nogensinde.
Niels-Bo Valbro nåede at sikre sig rettighederne til musicalen, inden den fik premiere i London, og kunne således holde skandinavisk premiere på Det Ny Teater i januar 2006, få måneder før den noget skuffende filmversion fra 2005 fik officiel dansk premiere. Også i Danmark tog THE PRODUCERS pressen og publikum med storm, så succesen måtte forlænges, og nu genopsættes 16 år efter.
Netop fordi at tidens trends siger, at der er mange ting, man ikke kan gøre grin med i dag, er det befriende at opleve en musical, hvor det tilsyneladende er tiladt at gøre grin med alt: Fra gamle liderlige koner og flamboyante bøsser, til Der Führer og en langbenet svensk delikatesse.
Preben Kristensen er tilbage i een af sine mange glansroller som den kyniske teaterproducent Max Bialystock, og selvom Preben Kristtensen med rette fik flotte anmeldelser dengang, er han faktisk bedre end nogensinde. Der er en desperation og en nerve i hans spil, som i den grad fænger, og dyb er hans bevægelse, da han under retsagen pludselig får uventet hjælp.
Overfor ham er Sebastian Harris som Leo Bloom et under af uskyld, hvilket også gør Leos forelskelse i det fysiske fænomen Ulla (vittigt fremstillet af Alexandra-Yoana Alexandrova) så meget desto mere rørende.
Uforlignelige Asger Reher rammer hovedet på sømmet i sit portræt af den due-og nazi-glade Franz Liebkind. Michael Carøe virker en smule på udebane som den gloriøse trans Roger de Bris, men får kyndig opbakninig af den præcise Kim Hammelsvang som bitchen Carmen.
I det veloplagte ensemble bemærker man med glæde blandt andre Henrik Lund (blind violinist) Simon Nøiers (Kevin), Jenny Asterius (Shirley) og den tidligere barnestjerne fra Eventyrteatret, kagemanden Mathias Hartmann i sin professionelle scenedebut som kæk nazist. Nævnes bør også Oliver Poulin og Paul James Rooney for nogle vittige danse-moves.
Scenografen Paul Fartsworths genskabelske af det gloriøse Broadway er overdådig og Adam Prices oversættelse forekommer på mærkværdig vis både tidstypisk og tidløs. Per Engströms musikalske indstudering fungerer også upåklageligt, og først og fremmest er Mel Brooks og Thomas Meehans replikker ualmindeligt sjove.
Der er derfor dømt succes stort set over hele linjen, så man skal være mere end almindelig åndsvag, hvis man går glip af dette festfyrværkeri af en forestilling på Det Ny Teater.
(Michael Søby)
