★★★★☆☆
Betty Nansen Teater har med projektet "Betty udvikler" allerede skabt flere bemærkelsesværdige forestillinger. Gennem kollektive arbejdsprocesser på tværs af kunstarterne formår man f.eks. at nedbryde grænserne mellem danseteater og taleteater.
MØRKT FORÅR, der spiller i Edisons upolerede teaterrum, viser sig at være det helt rigtige forum for Sonja Ferdinand og Amanda Linnea Ginmans dramatisering af Unica Zürns roman om en ung piges længsler i skyggen af det globale ungdomsoprør.
Amanda Linnea Ginman har selv iscenesat forestillingen med Mathilde Arcel i hovedrolllen, Peter Christoffersen i markante manderoller og danseduoen Marcus Alexander Roydes og Alma Toaspern, som dukke, kvinder, piger etc. Det fungerer forbløffende godt, og en meget grum livshistorie bliver gjort levende. Kulsort humor er en del af pakken, men aldrig på bekostning af seriøsiteten.
Hvis man endnu ikke ved hvem Mathilde Arcel Fock er, så er dette forestillingen, der for alvor anslår talentets mangfoldighed – et foreløbig højdepunkt i yderst lovende karriere, der allerede omfatter forestillinger som "An Education" samt "Stolthed og fordom".
Som den lille pige, hvis begær får et forkvaklet udtryk efter en uhyre vanskelig opvækst, udviser hun både mod og styrke, samt en ikke ubetydelig fandenivoldsk spillestil. Vi håber og tror til det sidste på, at dette pigebarn nok skal rejse sig i det omfang. det bliver muligt for hende.
Peter Christoffersen synes at blive mere og mere interessant som skuespiller, jo længere væk fra Det Konglige Teater han kommer. Om han spiller far, søn eller ufrivillige genstand for den unge piges begær, så gør han det med empati og fine detajler.
Alma Toaspern viser os afstanden fra det usle til det yndige som henholdsvis faderens nye elskerinde og pigens fysiske forbillede.
Marcus Alexander Roydes er lysende god i alt hvad han foretager sig – ikke mindst som dukke. Selveste Sebastian Kloborg har da ogsåværet koreograf på forestillingen.
MØRKT FORÅR fremstår som en lille intens forestilling, men for Mathilde Arcel Fock er den slet ikke så lille endda.
IMichael Søby)
