★★★★★☆
Grummes Teater inviterer heldigvis også i år på en smuk vandreforestilling i lokalhistorisk perspektiv – med Augustenborg Slot som betagende ramme.
Dramatikeren Simone Isabel Nørgaard får poetisk vis flettet nøglepersoner fra Augustenborgs bemærkelsesværdige fortid ind i en teatermosaik, hvor seks fortællinger vækkes til live for vore øjne.
Første møde er med den unge Louisa Augusta (svalt men myndigt gestaltet af Malene Beltoft Olsen). Hun var officielt datter af Christian d. 7 og derfor prinsesse, men reelt var faderen en vis Johann Friedrich Struensee. Som barn blev hun tvunget til ægteskab med Hertug Frederik Christian d. 2, men man fornemmer allerede en vis rebelskhed i den unge pige, der poserer for os omgivet af kunstværker.
En anden prinsesse, den skævryggede Louise, blev født på Augustenborg og boede der ugift og barnløs hele sit liv i det hvide palæ. Hendes engagement i oplysningstidens tanker kom til udtryk i hendes store indsats for børn og unge. Vi møder hende i haven i Anja Owes skikkelse, en stærk kvinde, der formåede at overvinde sin livslange smertefulde ryglidelse for at være noget for andre.
Under de sidste rester af et gammelt lindetræ finder Henrik Koefoed nye facetter i sit formidable portræt af vor hæderskronede digter H. C. Andersen. "Det er et smukt land, det er Fyn i det små", skrev Andersen i forbindelse med et ophold på Augustenborg i 1844 som gæst hos hertuginde Louise Sophie.
Kristian Grumme, manden bag Grummes Teater, lægger selv krop og stemme til en af de soldater, der i midten af 1800-tallet befandt sig på Augustenborg, som var blevet indrettet som lazaret som følge af det Slesvig-Holstenske oprør. Via Kristian Grummes indfølte indsats ved vandet nær Augustenborg slot forstår vi alvoren bag ordnene i den gamle soldatervise "Dengang jeg drog afsted".
Med djærv målrettethed spiller en lysende Sonja Oppenhagen en gæv sygeplejerske på det statshospital for sindslidende, der i 1932 blev etableret på Augustenborg. Vi hører om hvordan man i forbindelsen med ombygningen fandt breve og andre dokumenter om de sårede soldater på Augustenborg, og vi indser, at selv på et tilsyneladende trøstesløs sted for sindslidende kan kreativiteten og kunsten pludselig blomstrer.
Vi slutter indendørs i et af de mange pragtfulde rum i Augustenborgs bygninger. Her får vi et gensyn med den nu fuldmodne Louise Augusta, der bød os velkommen. Nu er hun takket være Kirsten Olesens kunstneriske format blevet en "Grande Dame", der ikke er bleg for at sætte sig op imod sin mand, der hendes bror, Kong Frederik d. 6. i 1806 bekendtgjorde, at Holstein skulle indkorporeres i Danmark. Hendes mand, der var erklæret holsteiner, gjorde oprør, men hans viv foreslog som modtræk, at Als skulle omgives af krigsskibe, så hendes mand ikke kunne flygte – hvilket næppe har forbedret den ægteskabelige relation.
Man føler sig både beåndet og beriget efter halvanden times teatervandring, og man ærgrer sig kun over, at man ikke valgte at overnatte på Augustenborg, så man i endnu højere grad kunne nyde de udstillinger og kunsttilbud, der i dag findes på og omkring det storslåede slot.
Iscenesætter Christoffer Berdal har heldigvis formået at få fortid og nutid til at spille sammen i AUGUSTENBORGS STEMMER, og resultatet må siges at være særdeles vellykket. Et glimrende program med både stamtavle og kort gør det tilmed let for publikum at orientere sig om tiden og stedet. Og takket være seks skuespillere på deres kunsts højde genlyder AUGUSTENBORGS STEMMER også længe efter, at forestillingen er forbi.
(Michael Søby)
