(Fredagsrock på plænen)
★★★★★★
Det er ikke første gang, at Birthe Kjær optræder på scenen foran plænen i Tivoli. Men det er første gang, at det sker kl. 22, som en del af Fredagsrock-programmet. Kunne hun fange og fænge et overvejende ungt publikum på dette sene tidspunkt? Svaret blev et rungende JA!
Hun gjorde en flot entre iført en funklende rubinrød kjole, og allerede efter åbningsnummeret, Grand Prix-vinderen "Vi maler byen rød, genlød tilråbet: "BIRTHE!, BIRTHE!" Det stod klart, at endnu en generation var parat til fejre landets mest elskede sangerinde.
Vi fik både gennembrudssangen "Arrivederci Franz" fra 1968 efterfulgt af et relativt ukendt østtysk schlagerforsøg samt Birthes egne favoritter fra de glade 60’ere, men publikum forstod både at synge og danse til det hele. Birthe skånede heller ikke sig selv på scenen, og kastede sig ud i Line Dance, Tennessee Waltz, rejehop og Casatschok, når hun ikke swingede og rock ‘n’ roll’ede i bedste Grand Prix-stil.
Man kan kalde Birthe Kjær tidløs, men det synes kun at være en del af forklaringen på den popularitet, som hun aldrig for alvor har mistet gennem mere end et halvt århundrede. Sandheden er måske snarere, at Birthe Kjær har alle aldre i sig, og netop derfor kan hver generation genkende noget af sig selv i hendes stemme.
Birthe Kjær kan ikke kun synge de glade sange, men også fortolke en vise med en stilfærdig inderlighed som f.eks. "Lys i mørket", der viser et ægte lyrisk talent og en tekstforståelse, der aldrig har begrænset sig til banal pop. "Sommer og sol" bliver derfor også andet og mere end en sang om godt vejr i hendes mund. Birthe Kjær gør den til en eviggyldig sang om håb, og derfor var der næppe nogen blandt de ca. 8000 koncertgæster, som ikke kunne synge med på teksten.
Hver gang Birthe Kjær sang "Knald-" i hendes berømte gummibåds-sang, blev der sprunget balloner blandt publikum. Flere gigantiske røde gummibåde havde tilmed fundet vej til Tivoli denne lune sommeraften. Festlige kærlighedserklæringer til den største af de store danske sangerinder, hvis stemme kun er blevet rigere med tiden.
Hun kvitterede for de vedvarende råb om ekstranumre med et flot potpourri over 80’ernes danske Grand Prix-vindere, inden hun og det veloplagte Feelgood-band ku’ sige godnat.
Århundredets danske entertainer? Et godt bud i al fald. Et comeback har aldrig været på tale, for hun har i grunden aldrig været væk, og i hvert fald altid været en del af den kollektive bevidsthed – soundtracket til vores liv.
Savnede man noget denne aften? Måske den urimeligt oversete "Sommer, du har mange venner". Men selv sommeren kan ikke have flere venner end Birthe Kjær har – og hun fik tydeligvis endnu flere denne aften. For Birthe Kjær synes til stadighed at være en fuldkommen personificering af "Sommer og sol".
(Michael Søby)
