★★★★☆☆
Antoneta Alamat Kusijanović vandt sidste år den eftertragtede Camera D’or-pris for Cannes filmfestivalen bedste debutfilm, og det er da også en sært facinerende film, hvor publikum gradvist suges ind i et betændt familiedrama.
Gracija Filipovic spiller med stor autoritet den surmulende teenager Julija, der ligesom sin mor (en kompleks præstation af Danica Curcic) lever i skyggen af en dominerende far/ægtemand.
De bor på en isoleret ø, og begge kvinder drømmer om et liv i byen, men familiens økonomi skranter, og faderen sætter derfor sin lid til, at en gammel bekendt vil investere i området. Rigmanden synes dog mere optaget af familiens kvinder, og da begge kvinder virker understimuleret rent erotisk, synes ballade uundgåeligt.
Antoneta Alamat Kusijanović tegner sine karakterer klart som vandet, der omgiver den lille ø, og hendes fascination af kvindekroppene afspejler blot mændenes, selvom en mandlig instruktør næppe var sluppet afsted med den slags i dag.
Men Antoneta Alamat Kusijanović spillefilmsdebut synes primært at være optaget af forskellen mellem de to kvinders reaktioner på undertrykkelse, og det bliver også filmens største styrke.
Kom man ikke afsted på den årlige ferie sydpå, så er MURINA en lille kompensation, selvom den tryggede stemning fylder mere i ens bevidsthed baghed end de smukke naturoptagelser og det blå hav.