★☆☆☆☆☆
Den i forvejen noget overvurderede Ethan Hawke skraber bunden med THE BLACK PHONE, en kedsommelig men også virkelig ubehagelig slamgyser af Scott Derrickson, der mest er kendt for den slags.
Handlingen skal forestille at foregå i en forstad til Denver sidst i 70’erne, men børnenes sprog er så groft, at det kun kan være forfattet af dårlige effektjagende manuskriptforfattere fra vor tid.
Ethan Hawke spiller en seriemorder, der iført en maske – en plat ide planket fra filmene "The Joker" og "It" – kidnapper børn. Hawke kan heller ikke dy sig for at give ham dekadente håndbevægelser og dermed bekræfte homoklicheen over dem alle.
Scott Derrickson svælger desuden i vold – og vi møder næsten lutter afstumpede mennesker, der hele tiden tyr til vold. 13-årige Finney bliver gentagne gange tæsket i skolen af tre såkaldte skolekammerater. Hans lillesøster får bank af deres dybt problematiske far (den altid foruroligende James Ransone), og hun afholder sig heller ikke fra at bruge vold, da muligheden byder sig.
Finney når også at skade sin kidnapper, inden han bliver låst inde i en kælder – med en sort telefon som eneste redningsplanke. Den sætter ham dog primært i kontakt med andre ofre (!?), og Finney tvinges derfor til at finde en flugtvej, hvis han skal gøre sig håb om at overleve.
Æstetikken i THE BLACK PHONE er indbegrebet af dårlig smag, og enhver biograf, der viser denne film, er selv skyld i et eventuelt dårligt ry.
