★★★★☆☆
APOKALYPSE LIVE er ikke en teaterforestilling i gængs forstand, men en optagelse af en podcast foran et levende publikum. Derfor er det ikke helt fair at dømme Marie Bjørns tekst entydigt ud fra denne oplevelse, da en egentlig opsætning formodentlig har lånt et mere sanseligt udtryk til oplevelsen. Omvendt fik ordene nok i højere grad lov til at stå alene – upåvirket af en konkret scenografi. vi fik simpelthen ikke lov til koncentrere os om andet ordene.
Der gik dog lidt tid, før man vænnede sig til dette teatralske stilleben, og måske vil Jens Sætter-Lassen og Emma Silja Sångrens indsatser komme mere til deres ret i en podcast. Men efterhånden – næsten på hypnotisk vis – blev man mere engageret i denne dommedagsdigning. Godt hjulpet af skuespillerinden Josephine Park og den stadig mere magiske lydkulisse, som Marc Bjørn Roland og komponisten Mikkel Juul Jensen havde ære af. En kælen sangerinde brød dog fra tid til anden illusionen og bragte os i den grad tilbage til vores egen hverdag.
Men med Trine Dyrholms formidling af de stadig mere påtrængende ord var vi for alvor med på en lytter. Helt sublimt blev oplevelsen, da Ghita Nørby gav finalen et format, der fik os til at tro på, at vi havde oplevet en stor tekst. I slutningen var i sandhed ordet.
Hvis der stadig er folk, der er sure på Ghita Nørby over, at hun satte sig i respekt i forbindelse med et par ubehjælpsomme interviews, så ville de havde tilgivet hende alt denne aften. Det var Ghita Nørby på sin kunsts højde.
Den rollebesætning fortjener AKT1 og instruktøren Niels Erling i den grad ros for. Og på Nørrebro Teater kvitterede publikum med et enormt bifald. Det gjalt naturligvis alle på scenen, men det gjalt især Ghita Nørby. Hendes helt særlige nære forhold til publikum blev definitivt genetableret denne aften.
(Michael Søby)
