RED ROCKET

★★★★☆☆

Instruktøren Sean Baker fik sit internationale gennembrud med "Tangerine" og vandt noget overraskende en Bodil for den sympatiske "The Florida Project".

Også i RED ROCKET stiller han skrapt på den forsømte del af USA – i dette tilfælde Texas, hvor en udbrændt gennembanket pornoskuespiller opsøger sin stofafhængige ex-kæreste og dennes mor i håb om et sted at skjule sig

Han modtages ikke umiddelbart med gæstfrihed, men i et svagt øjeblik forbarmer de sig over ham, hvilket de naturligvis kommer til at fortryde. For han har ikke boet der ret længe. før han får et godt øje til en 17-årige ekspeditrice på en doughnot-café.

Simon Rex har om ikke alle forudsætninger for at spille rollen som falleret sexarbejder, så i al fald mange, da han som ung medvirkede i flere bøsse-pornofilm. Han er perfekt placeret som en selvomtaget men også grotesk morsom mand, der simpelthen ikke kan kontrollere sin sexappetit.

Rundt om ham møder vi en række autentiske typer, heraf flere lokale, der bidrager til filmens autentiske stemning. Mijøbeskrivelsen sidder lige i øjet, og Sean Baker forbliver loyal overfor sine karakterer, selvom de ikke nødvendigvis fortjener det.