★★★★☆☆
DON QUIXOTE er tilbage på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i Nikolaj Hübbes koreografi baseret på Marius Petipas ballet fra 1869.
Jens-Jacob Worsaaes dekorationer så næsten lige så gamle ud, sidst forestillingen var på repertoiret, så Steffen Aarfing har lavet en ny scenografi, der passer bedre til Annemarie Woods´ fantasifulde kostumer, der især kommer til deres ret i de to sidste akter.
Både Don Quixote og Sancho Panza reduceres i denne balletversion næsten til bifigurer. Mathieu Rouauxs Don Quixote er verdensfjern, men tror netop derfor på alt det gode i mennesker. Julien Roman overdriver desværre komikken så meget, at vi har svært ved at se fælleskabet mellem Don Quixote og Sancho Panza.
Holly Dorger og Jonathan Chmelensky danser det unge par Kitri og Basil med betydelig dygtighed og en vis rubust charme. Ryan Tomash varertager partiet som Riccardo med poesi og overskud og Caroline Baldwin nyder tilsyneladende at danse Mercedes.
Ludwig Minkus’ toner rummer stadig netop den glød, der brænder i blikket hos DON QUIXOTE, da han angriber møllen i Cervantes’ roman. I al fald når musikken spilles af Det Kongelige Kapel under ledelse af Matthew Rowe.
DON QUIXOTE bliver derfor et velkomment gensyn, som man bør unde sig selv, mens tid er.
(Michael Søby)
