HATCHING

★★★☆☆☆

Nordens bedste bud på en gyser i denne sæson hedder hverken "Speak No Evil" eller "Klienten". Den hedder "Pahanhautoja", er finsk og lanceres internationalt under titlen HATCHING ("Udklækning").

En pige prøver desperat at leve op til moderens forventninger til hende som gymnast, men presset vokser konstant. En dag finder hun et æg, som hun i al diskretion udruger i sin seng, og pludselig får hun selv rollen som mor med ansvaret for en yderst særegen skabning.

HATCHING rummer både billedpoesi og en raffineret lydside, men det er alligevel effektafdelingens indsats med at kreere et ganske unikt nyudruget væsen, som imponerer mest. Spillet er også bemærkelsesværdigt – og ikke blot Siiri Solalinna som det splittede pigebarn, Sophia Heikkilä som den egocentriske mor og Jani Volanen som den skvattede far. Også mindre birollekarakterer som den mistænksomme lillebror og den søde rivalinde står skarpt.

Instruktøren Hanna Bergholm har sans for elementær visuel spænding, men finder ikke en helt tilfredsstillende måde at runde filmen af på, og som så mange gysere før denne forfalder HATCHING også for høj grad til splat. Men en vis stilfuldhed kan man ikke nægte filmen, og det vil altid være en gevinst.