★★☆☆☆☆
Årets mest udmattende filmoplevelse kan kun være EVERYTHING EVERYWHERE ALL AT ONCE. Daniel Kwan og Daniel Scheinert (også kendt som The Daniels) mixer familiedrama med science fiction og kampsport i et demonstrativt forsøg på at lave en ny "Parasite".
En ulidelig hektisk klippestil kvæler ethvert forsøg på fordybelse og de følelsesfulde scener mellem mor og datter bliver emotionel effektjageri, så man føler sig som Malcolm McDowell i "A Clockwork Orange", hvor han udsættes for systematisk hjernevask.
Michelle Yeoh kæmper for at overleve – ikke ulig hendes karakter i filmen, og forsøger virkelig at tilføre filmen en dybde, den ikke har.
På en travl dag, hvor hun skal fremlægge sit regnskab overfor skattevæsnet, holde fødselsdag for sin umulige far, forholde sig til mandens skilsmissebegæring og datteres lesbiske kæreste, havner hun i et multidimensionalt vanvid med stadig mere groteske fiktionsuniverser.
Stakkels James Hong, der har spillet over 452 roller i film som "Kanonbåden San Pablo", "Chinatown" og "Blade Runner", og nu i en alder af 90+ må se sig misbrugt i et visuelt og lydmæssigt støjhelvede, som nogen sikkert vil forveksle med filmkunst. Men i det mindste skaber filmen fornyet opmærksomhed om hans karriere, og det er i al fald et plus.
En vis originalitet kan man ikke nægte filmen, der dog i sidste ende fremstår som en fatal frygtelig symbiose mellem asiatisk og vestlig filmkultur.
Titlen bliver ironisk nok ganske betegnende for oplevelsen: Vi får alt fra alle steder på een gang – og det er bare alt alt for meget.
