★★★★☆☆
Michelangelo Frammartino fik sit helt eget kultpublikum med "Le Quattro Volte", og nu udfordrer han atter tilskuernes udfordring med GROTTEN – IL BUCO.
Vi befinder os i et kulturelt splittet Italien anno 1961. Europas hidtil højeste bygning er under konstruktion i nord, men man i syd er mere optaget af at udforske en gammel grotte, der befinder sig 700 meter under jorden. Unge speleologer valfarter til denne måske dybeste af alle grotter i regioten Calabrien, og alt i mens er en gammel hyrde fra egnen ved at tage afsked med det liv, han har elsket livet igennem.
Filmen ligner en dokumentarfilm og lyder næsten som en stumfilm, da dialogen er minimal. Men rent visuelt har GROTTEN – IL BUCO få sidestykker i denne filmsæson. Frammartino forstår virkelig at skabe en unikt univers, men ikke alle vil lade sig besnære denne gang – dertil er det langsommelige tempo simpelthen for meget af en udfordring, selv det givet vil være sund for sjælen blot at give sig hen til dette billedorgie.
At GROTTEN – IL BUCO får officiel dansk biografpremiere er dog en overraskelse, men om den i tilstrækkelig grad kan lokke publikum i biografen, kan man godt have sin tvivl om.
